Klimaforskere fanget mellem videnskab og politik

• Hør udsendelsen   (42:23)

FN's klimapanel, IPCC, blev i 1989 sat i verden for - med egne ord - at samle en bred og balanceret viden om klimaforandringerne.

Spørgsmålet er så om et politisk styret organ, som IPCC jo er, sikrer en klar opdeling mellem politik og videnskab. Som menigmand kan det være svært at gennemskue.

Ifølge ph.d.-studerende og ekspert i samspillet mellem videnskab og politik, Anders Blok, har IPCC nogle formelle retningslinjer i opdelingen mellem forskere og politikere:

- Den viden, som forskerne leverer, skal være relevant for de politiske beslutninger, men ikke i sig selv politisk vurderende, siger han.   

Om det så også gælder på det uformelle plan, er der delte meninger om.
 
Klimaforskere som små politikere 
For lige inden klimatopmødet i december sidste år rullede den såkaldte climategate-skandale, hvor 13 års mailkorrespondance mellem internationale klimaforskere blev lækket fra University of East Anglia i Storbritannien.

Ifølge kritikere, så afslørede korrespondancen, at de internationale forskere blandt andet forsøgte at udelukke bestemte forskningsresultater fra IPCC's rapporter.
 
Senest har kritikerne fundet deciderede fejl i IPCC's rapporter. Og det skader IPCC's troværdighed, mener seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU Space:

- Når nogle forskere i IPCC's rapporter bevidst overdriver afsmeltningen fra gletschere for at få politikerne til at gøre noget, så overskrider de grænsen mellem forskning og politik og bliver selv små politikere. Desuden er rapporterne generelt for unuancerede og denne konsensus-tankegang skader forskningen, siger han.

Professor Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet mener, at på trods af enkelte fejl i det omfattende kildemateriale, så er IPPC's rapporter af en meget høj, videnskabelig kvalitet.

- Klimaskeptikerne ønsker derimod at støtte forskning, der bevidst arbejder for at modbevise IPCC's resultater og det kan man i hvert fald ikke kalde objektiv forskning, siger han.

Mobil rensning af spildevand
En ny type rensningsanlæg kan revolutionere måden at håndtere spildevand på - både herhjemme og i lande, der kæmper med tørke og vandmangel.
 
Det er pumpegiganten Grundfos, der har udviklet den nye teknologi, BioBoosteren.

Anlægget er så kompakt, at det kan være i en lukket container og hvis det lokale rensningsbehov ændrer sig, kan man blot flytte det.

Bioboosteren er blevet afprøvet i mindre skala på flere virksomheder, men nu er det første kommunale BioBooster-anlæg åbnet i Bjerregrav ved Viborg.