preload loader
Greve

© DR

 

Kostbare klimaforandringer

Klima og Miljø 05. marts 2010 kl. 16:10 på P1

Klimaforandringerne kommer til at koste os mange penge, når vi danskere i fremtiden skal sikre os mod havstigninger og voldsommere nedbør. Spørgsmålet er så bare, hvornår det kan betale sig at sætte ind mod noget, som man ikke rigtig kender omfanget af.

Den stærke vind og det skummende hav er i forvejen hård mod de danske kyster, men under fremtidens klimaforhold vil det sandsynligvis blive endnu værre.

- Der vil komme en højere vandstand og lidt større bølger, som vil give forøget erosion og højere risiko for oversvømmelse, siger kystteknisk chef Per Sørensen fra Kystdirektoratet.

Derfor skal man ifølge Per Sørensen lade være med at bygge nyt på udsatte steder og løbende sikre de danske kyster - noget som vi i forvejen er gode til.

Kloakkerne kan ikke sluge det hele
Det er ikke kun ved kysterne, at kommuner og grundejere skal tage højde for de stigende vandmasser - også inde i byerne skal vi vænne os til, at hyppigere og kraftigere regnskyl kan gøre det sværere at komme af med vandet igen.

Og der er ingen grund til at vente på, at den side af klimaforandringerne slår igennem, vurderer lektor Karsten Arnbjerg fra DTU:

- De undersøgelser, vi har lavet, tyder på, at det kan betale sig at gøre noget nu for at håndtere stigende regnvand på en god måde, siger han.

Kloaknettet skal udbygges, men også bassiner og åbne arealer skal kunne tage imod det vand, som ikke kan trænge ned gennem vores bebyggede områder.

Efterlyser retningslinjer for klimatilpasning
Rettidig omhu er vigtig, hvis man som boligejer skal undgå, at kælderen ofte står under vand. For mange vandskader vil koste forsikringsselskaberne og i sidste ende kunderne dyrt.
 
-Kommunerne er derfor nødt til at få analyseret hvor deres risici er, så de ved, hvor det bedst kan betale sig at få udvidet rørnettet og dermed hjælpe borgerne. Hvis udgifterne stiger markant, vil forsikringsselskaber jo typisk reagere på det, siger Torben Weiss Garne fra brancheorganisationen Forsikring og Pension.

Og det er et ønske som miljøordfører i SF, Ida Auken gerne vil i imødekomme.
Hun kritiserer regeringen for at være alt for passiv i sin klimatilpasningsstrategi og havde derfor igår kaldt klimaminister Lykke Friis i samråd. I stedet efterlyser Ida Auken konkret handling.
  
-Det er vigtigt, at vi først og fremmest får lavet en sårbarhedskortlægning af hele landet. Derefter skal vi have en egentligt handlingsplan for, hvad der skal ske i den enkelte kommune, siger Ida Auken fra SF.

Et Danmark uden mennesker
I Chicago i USA findes et ur. Uret tæller ned til dommedag. Den symbolske urskive er skabt af forskere på universitet i Chicago.

Hvert år vurderer verdens førende videnskabsfolk og nobelpristagere, hvilke sikkerhedstrusler, der hviler på menneskeheden. Jo tættere uret er på midnat, desto tættere er menneskeheden på total udryddelse. I januar 2010 stod viserne på seks minutter i tolv.

På slaget tolv vil den menneskelige race af den ene eller anden årsag blive udslettet.

Så hvad hvis mennesket forsvandt nu?
Hvilke aftryk fik vi sat på Danmark og vores omgivelser?
Vil naturen kunne slette vores spor?
Og hvem og hvad ville vinde, hvis menneskeheden taber?

Det vil vi forsøge at give svarene på i en række af fire indslag her i Klima og Miljø. Vi har i denne uge set på, hvad der vil ske med de danske byer.

 

Send eller anbefal link

Redaktion:

Julie Søgaard, Christian Frederiksen & Anna Askov

Medvirkende:

Per Sørensen, kystteknisk chef Kystdirektoratet, Karsten Arnbjerg-Nielsen, lektor, DTU, Torben Weiss Garne, underdirektør, Forsikring og Pension, Ida Auken, miljøordfører, SF, Henrik Haarder, arkitekt, AAU, Niels Meyer, restaureringsarkitekt, Henrik Hyllestad, restaureringsarkitekt.

Genudsendelse:

06. marts 2010 kl. 07:18
08. marts 2010 kl. 05:18

 
 

Mandag kl. 14.03 - 14.45

 

Tirsdag 05.03 og lørdag kl. 07.18

 

Få Klima og miljø som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Klima og Miljø

Markedsfør din side

Seneste fra Natursyn

 

Senest fra Videnskabens verden

 

Seneste Miljøreportager

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > KlimaogMiljø > Udsendelser > 2010 > 03

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.