Sur fremtid for havet

• Hør programmet   (41:38)

Det bliver surt og stressende for havets dyr og planter, når klimaforandringerne sætter ind i de kommende årtier. Sådan lød budskabet fra en række forskere, der i denne uge var samlet i København.

Klima og Miljø har talt med tre af deltagerne, der til dagligt forsker i vores havmiljø. To af dem kan I møde i dagens program.

For mange næringsstoffer i havmiljøet
Stiig Markager forsker i, hvilken betydning klimaforandringerne vil få for tilførslen og ikke mindst effekten af de næringsstoffer, der allerede i dag bliver vasket ud i vores havmiljø - den såkaldte eutrofiering.

- Den øgede mængde nedbør vil udvaske flere næringsstoffer fra det åbne land, som hovedsagligt er landbrugsjord. Den stigende temperatur betyder, at der automatisk vil være mindre ilt i havet og forrådnelsesprocesserne vil gå hurtigere - og det øger risikoen for iltsvind, siger han.

Plantearter som ålegræs foretrækker koldere vand og vil derfor få sværere ved at gro i de danske havområder.
 
Havet bliver for surt
Det er ikke kun de stigende temperaturer og øget nedbør, der får en betydning for livet i havene - også en højere koncentration af CO2 i atmosfæren vil gøre det surt for dyr og planter - og her menes der surt i mere end én forstand.

I forvejen sluger verdenshavene store mængder CO2 og en stigende koncentration vil betyde, at havene gennemgår en forsuring, der kan blive et stort problem - særligt for organismer såsom skaldyr, koraller og plankton, der er bygget af calciumcarbonat.

Forsuringen medfører, at der vil være mindre carbonat til rådighed og de kalkholdige organismer vil derfor få sværere ved at skabe nye skaller og skeletter.

Forskere forventer, at i slutningen af dette århundrede vil havene være dobbelt så sure som i dag. Det fortæller marinforsker ved Gøteborgs Universitet, Sam Dupont.

- Sidste gang der skete noget tilsvarende var i slutningen af Permtiden for over 250 millioner år siden. Her uddøde 92 procent af alle havarter, siger han.

Ny forskning viser dog, at der vil være stor forskel på, i hvor høj grad de kalkdannende dyr vil blive påvirket af forsuringen. Arter som gopler og polypper vil derimod drage fordel af et surt havmiljø. En forsuring kan altså betyde, at vi skal sige farvel til en del af de arter, vi spiser i dag.

Ingen lov om klimatilpasning
I sidste uge kritiserede SF's miljøordfører Ida Auken regeringen for at nøle med sin klimatilpasningsindsats. Hun efterlyste i tråd med en ekspert og forsikringsbranchen nogle deciderede retningslinjer, der skal sikre, at kommunerne forholder sig til klimaforandringerne i deres planlægning.

Men et sådan krav vil ikke komme fra regeringen. Den har en anden strategi for klimatilpasning.

- Det, vi gør fra centralt hold, er at stille viden og en 'værktøjskasse' til rådighed og vel at mærke udvikle denne værktøjskasse i samarbejde med for eksempel kommunerne. Hvordan de så vælger at gribe det an er op til dem, siger klimaminister Lykke Friis.  

Et Danmark uden mennesker
Ligesom i sidste uge skal vi se nu på en fremtid, der forhåbentlig aldrig går i opfyldelse.
For i Chicago i USA findes et ur. Uret tæller ned til dommedag.
Den symbolske urskive er skabt af forskere på Universitetet i Chigago.
Hvert år vurderer verdens førende videnskabsfolk og nobelpristagere, hvilke sikkerhedstrusler, der hviler på menneskeheden.

Jo tættere uret er på midnat, desto tættere er menneskeheden på total udryddelse.
I januar 2010 stod viserne på seks minutter i tolv.

På slaget tolv vil den menneskelige race af den ene eller anden årsag blive udslettet.

Hvad ville der ske med dyrene?
Så hvad hvis mennesket forsvandt nu?
Hvilke aftryk fik vi sat på Danmark og vores omgivelser?
Vil naturen kunne slette vores spor?
Og hvem og hvad ville vinde, hvis menneskeheden taber?

Det vil vi forsøge at give svarene på i en serie på fire afsnit her i Klima og Miljø. I andet afsnit ser vi i dag på, hvad der vil ske med dyrene.