Jagten på den sidste olie

• Hør udsendelsen   (42:29)

Den tunge råolie fra olieulykken i Den Mexicanske Golf rammer i disse dage de sårbare kyster i staten Lousiana i USA. Samtidig holder myndigheder skarpt øje med, om olien er på vej ud i mere vidtrækkende havstrømme.

Men måske skulle vi helt stoppe jagten på den sidste olie og i stedet satse på et bæredygtigt samfund uden fossile brændstoffer og helt uden vækst.
Sådan lyder det kontroversielle forslag fra den tyske sociolog Wolfang Sachs i ugens program. 

Færøerne: Man kan aldrig være helt sikker 
Oliekatastrofen i USA har ikke blot fået de lande, der satser på et olieventyr i de arktiske egne til at spærre øjnene op - også lidt længere sydpå - nærmere betegnet Færøerne har katastrofen gjort indtryk.

Ifølge Petur Joensen, der direktør i Jardfeingi - Færøernes svar på Energistyrelsen -skal færingerne stort set kun foretage boringer på dybt vand og man er derfor blevet ekstra opmærksom på sikkerheden efter oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf.

Selvom færingerne har sikret sig, at de olieselskaber, der borer omkring øerne, skal leve op til de nyeste og højeste standarder, kan man aldrig garantere, der ikke sker ulykker, siger Petur Joensen.

Olien deler vandene blandt amerikanske toppolitikere
Der er rigtig mange penge på spild i jagten på verdens sidste olieressourcer.
Derfor er oliekatastrofen i USA ikke kun et miljøpolitisk spørgsmål, men i særdeleshed også et energipolitisk spørgsmål i amerikansk toppolitik. 

Og olieudslippet har vitterligt delt vandene i en i forvejen polariseret klima- og energidebat mellem republikanske og demokratiske toppolitikere.
En polarisering, der blandt andet kan få afgørende betydning for den amerikanske klimalovgivning.

Ifølge den danske ambassadør Friis Arne Petersen har olieudslippet i Den Mexicanske Golf også medført en stigende politisk skepsis over for risikable olieboringer - også selvom boringerne  ellers skulle være med til at udvide landets vigende olieressourcer.

Oliekollaps fører til et bæredygtigt samfund
Og det er måske netop spørgsmålet om en faldende olieforsyning, der kan tvinge os til at omlægge vores samfund til et bæredygtigt og dermed mere klimavenligt samfund.

For som det ser ud nu, kan klimaforandringerne alene ikke få os til at skrue ned for vores forbrug og gå over en vedvarende energi. I hvert fald ikke i det omfang, det er nødvendigt.

Sådan lyder det fra lederen af Wuppertal Instituttet for Klima, Miljø og Energi i Berlin, sociolog Wolfgang Sachs, der for nyligt besøgte Danmark for at fremlægge sin teori om et bæredygtigt samfund.

Et samfund, der betyder, at vi skal stoppe med at tænke i vækst og i stedet satse på det modsatte - nemlig antivækst eller på engelsk de-growth.

Vanddamp i stratosfæren
Man har længe vidst at vanddamp - lige som CO2 - virker som en meget kraftig drivhusgas.

Derimod er det kommet som en overraskelse at et meget tyndt lag af vanddamp i Jordens stratosfære, der befinder sig i 10 kilometers højde ser ud til at have haft en radikal effekt på den globale opvarmning.

Det er dog svært at lave målinger og hente data fra stratosfæren. Udover flere satellitter, har det også været foreslået at udstyre de store interkontinentale jetfly, som jo netop flyver oppe i den nederste del af stratosfæren, med automatiske sensorer.

Sensorer der også kunne holde øje med vulkansk aske, som vi jo havde så store problemer med at få et overblik over i forbindelse med udbruddet på Eyjafjallajökul.