Er Grønland klar til en oliekatastrofe?

• Hør udsendelsen   (42:13)

Tung og klæbrig råolie fosser fortsat ud i Den Mexicanske Golf her flere uger efter ulykken på boreriggen Deepwater Horizon. Samtidig fosser pengene ud af lommerne på virksomhederne bag olieboringen og på de lokale fiskere og andre som lever af den unikke natur omkring golfen.

Konsekvenserne af en oliekatastrofe i den størrelsesorden er helt uoverskuelige og spørgsmålet er, om vi ville være klar til lignende katastrofe. Danske olieselskaber har været ude og forsikre os om, at det ikke ville kunne ske i Nordsøen. Men et er olieboringerne i Nordsøen - noget andet er de olieboringer, som snart går i gang i havet ud for Vestgrønland.

Fejrede sikkerheden ombord
Det er cirka 3 uger siden Deepwater Horizon sprang i luften, men man ved stadig ikke hvordan det kunne ske.

I det hele taget er det meget lidt vi har fået at vide om katastrofen - alle involverede parter holder kortene tæt til kroppen, ikke mindst olieselskabet BP, der ejer oliebrønden, og det schweiziske rederi Transocean, der ejer boreriggen.
Al konkret information bliver strikt kontrolleret af hensyn til de voldsomme juridiske og forsikringsmæssige aspekter.

Der har længe været diskussioner i chatrooms og blogs for for eksempel folk fra olieindustrien og for fiskere, der så tingene ske.
Men nu begynder de første øjenvidneberetninger at komme frem dels i de store amerikanske medier, Associated Press og New York Times, dels i lokale netmedier som tampabay.com.

Her kan flere borebisser fortælle, at flammerne var enorme og panikken lyste ud af alles øjne efter eksplosionen, som skete netop som ledelsen fejrede den gode sikkerhed ombord.  

Ingen kan altså nøjagtig sige hvor meget der strømmer ud, men det er sikkert, at det bliver værre, for olien fosser jo ud gennem røret under ekstremt højt tryk, blandet med sand og andet, der konstant sliber hullerne i røret større.
De første billeder fra det lækkede rør er nu dukket op og ud fra billederne har nogle forskere regnet sig frem til, at der sandsynligvis strømmer 10 millioner liter råolie ud af hullet i døgnet. 

Har endnu ikke rejst sig efter Katrina
Ulykken på boreriggen i Den Mexicanske Golf har sat gang i det som amerikanske medier kalder det store "blame game". Altså diskussionen om hvem der er ansvarlig for, at det gik galt.

I denne uge stod ledelsen i de tre involverede virksomheder, BP, Halliburton og Transocean skoleret i det amerikanske senat for at klarlægge forløbet omkring ulykken.

Og selvom det endnu ikke er muligt at drage nogen egentlige konklusioner, mente boreriggens ejer Transocean, at det var BP og underleverandøren Halliburton, der ikke havde gjort deres arbejde med at sikre borerøret godt nok.

BP vurderede derimod, at det alene måtte skyldes, at den såkaldte blow out preventer ombord på boreriggen ikke virkede og at eksplosionen dermed var Transoceans ansvar.

Uanset hvad koster olieudslippet - og arbejdet med at stoppe det - mange penge.
Både virksomhederne og den amerikanske stat bruger enorme summer og mandskab på at begrænse udslippet og allerede nu modtager virksomhederne krav om erstatning for tabte indtægter.
Flere fiskeriområder i golfen er i øjeblikket lukket ned og de lokale frygter at fiskeindustrien, der er en altoverskyggende indtægtskilde i staten Louisiana, bliver hårdt ramt. En stat, der i forvejen er under stort pres efter orkanen Katrina i 2005.

Med udsigten til at miste op mod 25.000 af fiskeri-arbejdspladser i Louisiana har staten med præsident Obama i spidsen udkommanderet tusindvis af ansatte i beredskabet og frivillige til at begrænse olieforureningen.
     
Udgifterne til mandskab, oprydning og krav om erstatning kommer til at koste et selskab som BP dyrt. Om det også kommer til at koste selskabet livet tør professor David Dismukes fra Louisiana State University ikke sige noget om endnu, men det vil tage mange år før problemerne forsvinder.
  
Stopper ikke med at bore
På trods af de store konsekvenser for fiskeindustrien og de rekreative erhverv i området, tror David Dismukes ikke, at staten vil pålægge olieselskaberne så store restriktioner, at de bliver nødt til at droppe olieboringerne på dybt vand. Men nye restriktioner vil sandsynligvis gøre det dyrere at bore i området, siger han.

Det er ikke kun olieindustrien, der trods skrappere sikkerhedskrav har en interesse i at fortsætte med at bore i Den Mexicanske Golf.
For den amerikanske stat er olieboringerne i golfen nemlig en vigtig forsyningskilde. En stor del af landet egen produktion af råolie kommer netop herfra og særligt fra boringer på dybt vand, siger David Dismukes.

Olieudslippet er også kommet til at spille ind i det forslag til en klimalov, som præsident Obama netop har lagt frem for senatet. Planen var oprindeligt en massiv oprustning af offshore olieboringer, men forslaget indeholder nu en beskyttelse at de stater, der ikke ønsker olieboringer ud for deres kyster.

Frygter boringer i polarområderne 
Deepwater Horizon katastrofen har vakt ængstelse især i Canada, hvor man ellers har set frem til olieudvinding på dybt vand, under ekstreme forhold i polarområderne - men når selv helt moderne operationer slår fejl bliver fiskere og jægere, der udgør den minimale befolkning i mange af de olie- og mineralrige områder, bekymrede.

Det gælder også i Grønland, hvor fiskernes og fangernes fagforening KNAPK nu kræver, at der bliver strammet op omkring sikkerhed i de projekter, som det nye Selvstyre ellers er i fuld gang med at udstede licenser til.

Med licenserne følger også ansvaret for at rydde op, hvis ulykken skulle være ude. Men det er det danske søværn, altså den danske stat, der skal sikre at olieselskaberne lever op til deres ansvar.

En af dem, der står bag udstedelsen af lincenser til olieboringerne og dermed også en af dem, der stiller kravene til sikkerheden, er landsstyremedlem for Erhverv og Råstoffer Ove Karl Berthelsen.
Han mener, at de krav, der stilles til de grønlandske boringer er højere end dem man stiller til de amerikanske. Grønland følger nemlig de krav man stiller til boringer i de norske farvande.

Og  i forhold til den risiko, som isbjergene kan medføre, trækker Grønland på de erfaringer Canada har.
Her har man ikke blot udviklet teknikken til at skubbe isbjergene væk, men også til hurtigt at flytte boreskibet, hvis det skulle blive nødvendigt.