Opdræt truer den norske vildlaks

• Hør udsendelsen   (42:01)

Laks - og særligt norske laks - ender oftere og oftere på de danske spiseborde. Men den norske vildlaks ville næppe kunne klare den enorme efterspørgsel.

Derfor er lakseopdræt - også kaldet akvakultur - i stigning. Selvom man skulle tro, at burlaksen ville lette trykket på vildlaksen, har det fået den stik modsatte effekt.

I ugens program ser Klima og Miljø nærmere på nogle af de miljøproblemer, der opstået i kølvandet på den voksende lakseindustri i Norge og hvad man kan gøre for at afhjælpe dem.

Sidst i programmet kan man besøge en af de danske forstæder, der i 60'erne var en pioner inden for moderne byplanlægning, men nu skal igennem en omfattende, grøn og klimarigtig renovering.  

Danmark er storimportør af burlaks 
Sommeren er langsomt begyndt at indfinde sig, grillen er rullet ud og hvad er så mere lækkert end at nyde en fed, norsk laks sammen med et godt glas vin.

Vi danskere elsker laks og den laks, vi spiser, kommer fra Norge.
Danmark er faktisk et af de lande som importerer mest norsk laks overhovedet - kun overgået af Polen og Frankrig.
Sidste år importerede vi 43.000 tons norsk laks, og de fylder da også godt op i kølediskene ude i vores supermarkeder.

Tidligere var laksen en luksusvare, men i dag er det blevet en hverdagsspise efterhånden som prisen er faldet, og tilgængeligheden er steget.

Langt det meste af det laks, vi spiser, kommer fra opdræt. Laksene har altså svømmet rundt i bure, hvor de bliver fodret og medicineret, så de kan vokse hurtigere.

Vildlaksen er i flere områder nu truet af udryddelse. For her lever de opdrættede laks i bure side om side med deres frie artsfæller og det fører sygdomme, miljøbelastning og genetisk forurening med sig. 
  
Lakseopdræt er en milliardindustri
Det er store penge der er på spil i den norske opdrætsbranche. Alene i de første 5 måneder af 2010 har Norge eksporteret laks for 10,5 milliarder kroner.

Det er nu Norges 3. største eksportvare, kun overgået af olie, metaller og mineraler.
Kombinationen af milliardfortjeneste og alvorlige miljøproblemer er en sprængfarlig cocktail, og bølgerne går højt i den norske debat med miljøfolk på den ene side og industrien på den anden.

Også i Chile og på Canadas vestkyst foregår et intensivt opdræt. Og det er norske firmaer der står for det meste af opdrættet.

I Chile har sygdomme i laksene betydet store tab for producenterne. I Canada er problemet et andet.

Flere arter af de vilde stillehavslaks er kommet i problemer. Antallet af laks i de Canadiske floder plejer at være enormt. Sidste sommer forventede man således en opgang på 10 millioner af de såkaldte pukkellaks. Men den reelle opgang var 80 % lavere, og det er 3. år i træk, at laksene svigter.

Kollapset har alvorlige konsekvenser for både turismen, erhvervsfiskeriet og dyrelivet langs floderne, som er afhængige af den enorme biomasse, som laksene tilfører. 

Der er flere bud på, hvad kollapset skyldes. Men en forklaring går igen – nemlig lakselus fra opdrætslaks. Norske selskaber ejer hele 93 % af opdrættene i Canada, men det er langt fra alle Canadiere, der byder de norske selskaber velkommen.

I forbindelse med de olympiske vinterlege i Vancouver i år, besluttede 8 lokale indianerhøvdinge at sultestrejkte, som en direkte protest mod de norske lakseopdræt. Høvdingene sultede i 29 timer, som et symbol på de 29 laksefarme som findes i deres territorium.

Diskussionen i Canada er livlig, og de norske selskaber kæmper en hård kamp for deres renomme. De forsøger at nedtone problemet med lakselus, men i 2007 viste en undersøgelse i det anerkendte tidsskrift Science, at lakselus fra opdræt beviseligt skader de vilde laks i Canada.

WWF bakker op om bæredygtigt opdræt
I kampagnen "Hva for en fisk" har Verdensnaturfonden inddelt de populære spisefisk i henholdsvis en rød, gul og grøn kategori, hvor de røde er fisk, vi skal holde os fra, fordi de eksempelvis er truede.

De gule fisk er også forbundet med problemer, men kan i visse tilfælde være ok, mens grønne fisk kan spises med en god smag i munden, som WWF formulerer det.

Den norske burlaks er på WWF's gule liste.
    
i 2011 er bæredygtighedsmærket ASC, der skal certificeret akvakultur klar og ligesom med MSC-mærket - altså det mærke, der certificerer bæredygtigt fiskeri på åbent hav - er Verdensnaturfonden sammen med andre miljøorganisationer, forskere og repræsentanter fra fiskeindustrien en del af det panel, der skal udforme de retningslinjer som ASC-certificerede akvakulturer skal leve op til. 
 
Den grønne forstad
Albertslund er en af de københavnske forstæder som i 1960'erne blev betegnet som et af pionerprojekterne inden for moderne byplanlægning.

I dag står Albertslund Kommune sammen med en række andre forstæder fra den tid over for en gennemgribende renovering.

En renovering, der giver kommunen mulighed for endnu at gøre endnu et stykke pionerarbejde - denne gang inden for klima- og energirigtig byplanlægning. 

Klima og Miljø tog direktør i Miljø- og teknikforvaltningen, Niels Carsten Blume med en tur ud for at se på fortidens og fremtidens Albertslund.

Ifølge Niels Carsten Blume er en nytænkning af byens belysning et vigtigt element i den energibesparelsen, Albertslund Kommune forventer at få ud af sin klimarenovering.

Derfor deltager kommunen også i projektet Lyslyd som skal gøre Danmark førende inden for både udvikling og anvendelse af lyskilder i det offentlige og private rum.