Den klimabevidste forbruger bliver snydt

• Hør udsendelsen   (42:24)

El-sparepærer, bedre isolering og A-mærkede køleskabe.

Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad vi forbrugere kan gøre for at blive mere klimavenlige.
Spørgsmålet er så bare om alle vores energirigtige installationer overhovedet betyder noget i det samlede CO2-regnskab.

Klima og Miljø ser i dette program nærmere på forbrugernes rolle i den aktuelle klimapolitik og hører, hvorfor politikerne bør blive bedre til at inddrage os i de beslutninger, de træffer.

Vi tager også med til et såkaldt homeparty, hvor det ikke er køkkenudstyr eller sexlegetøj, der trækker, men derimod klima og energiforbrug.

Klimaproblemet stadig vigtigt
Resultatet af COP15 eller måske manglen på samme fik tilsyneladende ikke os danskere til helt at opgive at tage stilling til klimaforandringerne.

I hvert fald viste en rapport fra den grønne tænketanke Concito en måneds tid efter klimatopmødet, at klimaforandringerne stadig var et af de temaer, der optog os danskernes mest, selvom politikerne og medier i nogen grad havde skiftet fokus.

For klimaproblematikken var om noget det, der fyldte allermest i den politiske debat i de sidste år og i særdeleshed månederne op til COP15.

I årene inden havde debatten om klimaforandringerne været præget af en skepsis over, om de overhovedet fandt sted.

Ifølge sociolog og seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, Lars Kjerulf Petersen, fulgte befolkningens klimabevidsthed stort set den samme kurve periode.
     
- Fysiske tegn som varme somre og øget nedbør samt stærke aktører i den offentlige debat betyder rigtig meget for, hvor bevidste, vi er om klimaforandringerne. 
 .
En anden aktør i klimapolitikken, som ofte er overset, men klart bør fylde mere, når der skal findes løsninger på de klimaproblemer, vi står overfor - er forbrugeren. Det mener direktør i Forbrugerrådet, Rasmus Kjeldahl.

Han mener, at det eksempelvis ikke er særligt motiverende for forbrugeren, at EU's CO2-kvotesystem betyder, at det vi sparer på energien herhjemme blot vil kunne bruges i et andet EU-land.   

Klimahomeparty
I netværket Vores Hjem Vores Klima, som er en udløber af Klimabevægelsen i Danmark, ønsker man ikke blot at få en række boligforeninger til at spare energien, man håber også på at Vores hjem Vores klima kan samle så mange foreninger som muligt, så forbrugernes energi-besparelser i fremtiden bliver belønnet og ikke blot betyder at andre kan bruge mere.

Klima og Miljø har været med til et af netværkets initiativer, nemlig et såkaldt klima-homeparty.

Her havde en af de aktive i Vores Hjem Vores Klima, Cecilie Glerup, inviteret en gruppe beboere i boligforeningen AB Jæger, der ligger på Nørrebro i København til en grundig gennemgang af, hvad man kan gøre for at spare på energien i sin bolig.

Og det var netop formanden for boligforeningen AB Jæger, Jonas Steenstrup, der lagde lejlighed til aftenens klimahomeparty.

Armeret med te og kaffe - noget sødt og noget sundt - kunne deltagerne lytte til og ikke mindst spørge klimakonsulent Ann Vikkelsøe om, hvad man skal gøre for at spare på energien.

Hun fortalte, at det ikke blot er en god idé at købe mere effektive apparater. Man skal også være mere bevidst om, hvor meget energi de egentligt bruger.

Vores energiforbrug stagneret
Og det er en bevidsthed, som forsker i energiforbrug ved Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet, Toke Haunstrup Christensen er overbevist om, at et koncept som klimahomepartyet i høj grad kan bidrage til.

For selvom vi ser bort fra spørgsmålet om CO2-kvoterne, er det ikke sikkert, at vi sparer på energien ved at skifte til apparater med et lavt energiforbrug. Vi har nemlig mange flere apparater Toke Haunstrup Christensen betyder det, at vores energiforbrug har været konstant de seneste årtier.