preload loader
Opsætning af havvindmølle

Opsætning af vindmølle nr. 58 i havvindmølleparken Rødsand 2 syd for Lolland

Foto: Julie Søgaard © DR

 

Klimamål forsinker klimainitiativer

18. juni 2010 kl. 16:10 på P1 18. jun. 2010 14.29

Stop nu det ensidige fokus på, hvornår vi skal leve op til vores klimamål og se i stedet at få lagt en samlet og konkret strategi for, hvordan vi rent faktisk opnår det.

Sådan lyder energibranchens budskab til de danske politikere, der skal forhandle en ny energiaftale på plads senere i år.

Hør, hvordan branchen selv mener, vi bør omstille vores energisystem til vedvarende energi i ugens program. 

Her hopper vi også ombord på en båd og sejler ud til det, der skal bidrage til den omstilling - nemlig en af verdens største havvindmølleparker - Rødsand 2 syd for Lolland.

Sidst i programmet kan man lære at se det værdifulde i tante Odas gamle kommode, naboens aflagte bukser og resterne fra aftensmaden igår. Kort sagt, lær at bruge mere og spilde mindre.

Efterlyser en samlet klimastrategi
Der mangler flere konkrete tiltag og en samlet strategi for, hvordan Danmark sammen med resten af Europa skal blive uafhængig af fossile brændstoffer.

Sådan lyder det fra energiselskabernes brancheorganisation Dansk Energi, som netop er kommet med 41 anbefalinger til den energipolitik, som Folketingets partier skal vedtage senere i år, når Klimakommisionen har fremlagt sin rapport om, hvordan regeringens klimamål kan nås.

Lars Aagaard fra Dansk Energi vurderer, at et fleksibelt energisystem, der i stigende grad skal være baseret på vedvarende energi, kan være opbygget i løbet af ti år.

En af verdens største havvindmølleparker ved Lolland
Men udbygningen af det, som Lars Aagaard mener skal være grundstenen i Danmarks el-produktion, nemlig vindmøller, er i fuld gang.

Og her er det ikke kun danske aktører, der tør at investere i de store vindmølleprojekter.
Den tyske energigigant E.on er ved lægge sidste hånd på en stor havvindmøllepark Rødsand 2, der ligger syd for Lolland - tæt ved Rødbyhavn.

Rødsand 2 forventes at stå helt klar omkring 1. september. E.on havde derfor inviteret den danske presse med på en bådtur for at se på møllerne.
I ugens program kan høre Site Coordinator for Rødsand 2, Pia Lanken, fortælle nærmere om projektet.
 
En havvindmøllepark med 90 vindmøller kræver en investor med mange penge i ryggen og ifølge administrende direktør i E.on Danmark, Tore Harritshøj har projektet da også kostet knap 4 mia. kroner.
I konkurrence med fossile brændstoffer kræver en satning på energi fra vindmøller stadig, at staten sikrer investorerne.         
  
Brug mere - spild mindre
Tidligere har vi her i programmet set på netop el-forbruget, men vi kan også begrænse vores CO2-udslip ved at bruge mere af det, vi køber, og spilde mindre.

"Brug mere - spild mindre" er navnet på en kampagne, som Miljøstyrelsen har lanceret.
   
Og stifteren af græsrodsbevægelsen Stop Spild af Mad, Selina Juul, er rigtig glad for, at Miljøstyrelsen nu har taget fat på vores smidvæk-kultur og altså herunder - madspild.        
  
 

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse

Julie Søgaard

Medvirkende

Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi, Pia Lanken, site Coordinator, E.ON, Tore Harritshøj, administrerende direktør, E.ON Danmark, Dorthe Balle Hermansen, kontorchef, Miljøstyrelsen, Selina Juul, stifter, Stop Spild af Mad.

Genudsendelse:

19. juni 2010 kl. 07:18
21. juni 2010 kl. 05:18

 
 

Mandag kl. 14.03 - 14.45

 

Tirsdag 05.03 og lørdag kl. 07.18

 

Få Klima og miljø som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Klima og Miljø

Markedsfør din side

Seneste fra Natursyn

 

Senest fra Videnskabens verden

 

Seneste Miljøreportager

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > KlimaogMiljø > Udsendelser > 2010 > 06

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.