Vi skal brænde for biodiversiteten

• Hør udsendelsen   (42:00)

Barkbiller, bævresvampe og bredtægers ve og vel  - samt heder, højmoser og ferske enges røgt og pleje skal ligge os danskere lige så meget på sinde som klimaforandringerne.

Kort sagt, biodiversitet - altså den biologiske mangfoldighed - skal være en folkesag på linje med klimaet. Sådan lyder det fra miljøminister Karen Ellemann.

Og folkeoplysning er da også godt, men det er forvaltningen af vores natur, vi skal gøre noget dratisk ved, hvis vi skal stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Det mener biolog Michael Stoltze.

Hør debat mellem ham og miljøministeren i ugens program.

Endelig ser programmet nærmere på vores ozonlag, der efter forbuddet mod de såkaldte CFC-gasser har fået det bedre.

Men helt ny frontforskning viser, at det store ozonhul over Antarktis sammen med drivhusgasserne har stor indflydelse på det allerede barske klima i Sydhavet.

Fra folkeoplysning til folkesag 
Den biologiske mangfoldighed går tilbage over hele kloden, selvom verden havde sat sig det mål, at tilbagegangen i antallet af arter skulle være stoppet i 2010.

Det var den ikke - tværtimod bliver listen over truede dyr og planter længere og længere.

FN har derfor udråbt 2010 til at være biodiversitetsår og har samtidig sat sig et nyt mål for hvornår tilbagegangen skal være bremset - nemlig i 2020.

I Danmark skal vi ikke alene nå det mål - biodiversitet skal være en folkesag på linje med klimaet, mener miljøminister Karen Ellemann. Vi skal lære mere om vores natur og sætte pris på den biologiske mangfoldighed.

Nødvendigt med national handlingsplan
Men spørgsmålet er, om en folkelig påskønnelse af og viden om de danske naturværdier vil få dem, der rent faktisk skal forvalte naturen - som for eksempel landmænd og skovejere - til at passe bedre på den -  eller om alene strammere lovgivning, handlingsplaner og mere overvågning vil kunne sikre biodiversiteten.

Michael Stoltze mener, at der skal en decideret national handlingsplan til, hvis vi skal kunne danne os et overblik og lave en samlet indsats for den danske natur.

Men miljøministeren afviser en national handlingsplan, da hun vurderer, at vi med initiativer som Grøn Vækst, Natur- og Vandplaner samt indsatser målrettet udsatte arter vil kunne nå fastsatte delmål og målet i 2020.  

Serviceeftersyn kan betyde stramninger              
Udover de initiativer, som miljøminister Karen Ellemann nævner, så kan et igangværende serviceeftersyn af de naturtyper, der falder ind under naturbeskyttelsesloven - de såkaldte paragraf 3-områder - betyde, at hun skal sætte yderligere initiativer i gang.

Via stikprøver rundt omkring i landet undersøger man nemlig om registreringen af naturtyper som fx moser, overdrev og enge er tilstrækkelig og om kommunernes tilsyn med de registrerede arealer er gode nok.

Resultatet af serviceftersynet vil komme i løbet af efteråret og det vil vi naturligvis følge op på her i programmet.

Ozonhul forstærker klimaforandringer
Ozonhullet over Antarktis kommer stadig hver vinter og som noget helt nyt skaber det sammen med drivhusgasser en dybfrossen hvirvelstorm, der synker ned og medfører stigende vindstyrker i Sydhavet rundt om Antarktis.

Bortset fra det har Ozonlaget det bedre. Forbuddet mod at udlede klor og brom virker. Jan Haugaard rapporterer i ugens program fra Danmarks Klimacenter.