Fra klimadepression til klimagalop

• Hør udsendelsen   (42:00)

Der blev ikke ligefrem taget et tigerspring i form af en global, juridisk bindende klimaaftale under COP16 i Cancun.
Men de mexicanske værter brølede højt nok til, at der trods alt var fremskridt at spore.

I årets sidste program gør EU's klimakommissær Connie Hedegaard status på FN's klimaforhandlinger.
Hør også hvorfor hun sætter sin lid til Kina og hvorfor EU og ikke mindst USA må se at vågne op.

For flere steder i verden er klimaflygtninge ikke længere et begreb, der hører til i en fjern fremtid.
Mange bjergfolk lever nu under så svære betingelser, at den eneste udvej er at flytte, men de ændrede klimaforhold i bjergene vil få betydning for langt flere. Hør mere i ugens program.

Og mens du måske har holdt øje med, hvor stort et aftryk julen har sat på sidebenene, så var det måske dit aftryk på kloden, du skulle have holdt øje med.
Det er nemlig stort i juledagene. Hør hvor stort i årets sidste i Klima og Miljø.

Tilliden er genoprettet - men hvad med klimaet?
Hun blev modtaget med stående ovationer - den mexicanske COP16 præsident, Patricia Espinosa - og rost for at sikre gennemsigtighed under hele forhandlingsforløbet.
Men spørgsmålet er, om der reelt var noget at klappe af den sidste dag i Cancun.

Fik verden overhovedet noget med hjem fra klimaforhandlingerne i Mexico - noget der vil føre til konkret handling?
Det har Klima og Miljø spurgt EU's klimakommissær Connie Hedegaard om.

Klimaforandringer gør bjergegne ubeboelige
Mens klimaforhandlingerne ifølge hende skrider langsomt fremad, så kan klimaforandringerne allerede mærkes stort set alle steder på kloden.

Men der hvor man i forvejen har meget ustabile vejrforhold har klimaforandringerne en særlig stor betydning - nemlig i bjergene.

Her sker forandringerne nu hurtigere og  voldsommere end hvad bjergbefolkningerne ellers er vant til at håndtere - og det vil få en afgørende indflydelse på deres levevis, hvis de altså overhovedet kan fortsætte med at bo i de samme områder som hidtil.

I forvejen er folk, der bor i bjergene ofte fattige og har en ringe adgang til fødevarer.

Under COP16 talte Klima og Miljø med Douglas McGuire, der er koordinator i Bjergpartnerskabssekretariatet under FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO.

Ifølge ham betyder ændringerne i nedbør og temperaturer, at det i nogle tilfælde kan blive næsten umuligt at dyrke afgrøder i visse bjergegne, fordi der simpelthen ikke er vand nok.

De flygter allerede fra klimaet       
Som Douglas McGuire fra FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO nævner, så medfører klimaforandringerne i bjergene ofte ændrede nedbørsmønstre og jordskred - og det er noget man kan nikke genkendende til i den asiatiske ø-stat Østtimor.

Her er året normalt opdelt i en tør og våd sæson, men i år har der for første gang nogensinde ikke været en tør sæson.

Det fortæller landets økonomi- og udviklingsminister Joao Mendes Goncalves, som man også kunne møde her i Klima og Miljø for tre uger siden under COP16 i Mexico. 

Og mens lande som Østtimor allerede nu kæmper med konsekvenserne af klimaforandringerne, så nåede verden som bekendt ikke frem til en ny juridisk bindende aftale under FN's klimakonference i Cancun i Mexico.

Derfor arbejdede man på at forlænge Kyotoprotokollen, men blandt andet Japan var stærkt skeptisk over for en forlængelse og i EU ville man kun gå med til det under visse betingelser.
 
Klima og Miljø har spurgt klimakommisær Connie Hedegaard om EU under COP16 fik det man vil have.

Over et halvt års elforbrug henover julen
Hvis vi troede at det først er imorgen tidlig, at tømmermændene står på lur, så tager vi fejl. For før aftenens nytårsfest, skal vi først igennem julens moralske klima-tømmermænd.

For når danskerne holder jul sætter de et gedigent CO2 aftryk på klimaet.

Gennemsnitsdanskeren bruger faktisk, hvad der svarer til lidt mere end et halvt års forbrug af el, på at fejre julen.
Det er det enorme madspild, der er synderen. Og så de forbrugsgoder, der alle sammen har sat deres aftryk på klimaet, inden de er nået til butikkerne, hvor de bliver købt, pakket ind for senere at blive lagt under træet.

Så hvis man spørger klimaet, så varer julen længe, faktisk længere end til påske.

Et af de steder hvor de mærker at julen medfører et gigantisk forbrug er på landets genbrugsstationer. Ting der stadig fungerer ryger ud, fordi de er blevet erstattet af nye og mere moderne modeller - gavepapir og emballage fylder i containerne og visne juletræer ankommer mange måneder ind i det nye år.