Skoven sendt i tælling

• Hør udsendelsen   (42:18)

De skal hjælpe os af med drivhusgasserne, de skal være et bæredygtigt alternativ til fossile brændsler og så skal de værne om mange af vores dyre- og plantearter.

Vi taler naturligvis om de danske skove som altså efterhånden har en hel del at leve op til.

Derfor er det nødvendigt med en detaljeret viden om i hvor høj grad de så kan opfylde de mange forventninger.

Hvert år indsamler Danmarks Skovstatistik store mængder data om de danske skove og de seneste tal er netop udkommet.

I denne uges program kan du høre, hvordan man skriver vores skove i mandtal og hvad tallene så fortæller. Du kan blandt andet høre, hvem der råder over Danmarks største skovareal - og nej - det er hverken Rold Skov eller Gribskov.

Endelig skal vi se nærmere på det, vi mennesker putter i munden og hvor meget det betyder for klimaet. Vi besøger udstillingen Hungry Planet sidst i programmet.

Skovene skrives i mandtal
Hvert år i sommerhalvåret hopper en lille gruppe mennesker med et særligt blik for træer i gummistøvlerne for med måleudstyr og andre instrumenter at samle data ind om de danske skove.

Ved hjælp af stikprøver fra hele landet kan de fortælle os om hvilke træer vi har, hvor store og hvor gamle de er og hvordan de har det. De store mængder data ender i Danmarks Skovstatistik.

En statistik som ikke blot er nyttig for skovbranchen selv, men som også kan fortælle os, om Danmark lever op til internationale miljø- og klimamål.

En af eksperterne bag statistikken er forskningschef ved Skov og landskab under Københavns Universitet Vivian Kvist Johannsen og Klima og Miljø har talt hende om, hvordan man måler de danske skove.

Danmark har et skovareal på 579.700 hektarer. Det svarer til 13,5 procent af landets samlede areal. De største skovarealer kan man finde i Midtjylland.

Og det største er en række nu sammenhængende skove og plantager på i alt 85 kvadratkilometer syd for Silkeborg -  herunder Gludsted og St. Hjøllund plantager.

Danmarks største skovareal hedder altså ikke Rold Skov eller Gribskov, som ellers traditionelt har kæmpet om førstepladsen.
Faktisk ligger de på henholdsvis en anden og fjerdeplads. Yderligere skovrejsning i de kommende år kan meget vel rykke rundt på pladserne. 

Godt to tredjedele af vores skove ejes af private. Statskovenes andel tæller 18 procent.
 
41 procent af de danske skove består alene af nåletræer. 39 procent af skovarealet er ren løvskov, mens 12 procent er en blanding af løv og nål.

Juletræerne fylder 4 procent af arealet. Endelig er 3 procent af det samlede skovareal faktisk ubevoksede arealer - enten midlertidigt fordi de måske skal tilplantes på ny eller permanent da de er såkaldt hjælpearealer i skovdriften.   
  
Rødgran er det mest almindelige nåletræ i Danmark. Bøg er det mest almindelige løvtræ.

Af andre løvtræer ser man oftest eg, birk, ær og ask, mens nåletræer som fyr, sitkagran, normannsgran og andet ædelgran også er typiske arter i de danske skove.

De danske bøgeskov er relativt gamle. En fjerdedel af bøgetræerne er mere end 100 år og hele 15 procent er over 120 år og derfor modne til fældning.

Kun fem procent af egetræerne er så gamle, selvom egetræer reelt først er høstmodne, når de er 200 år. Generelt er egebevoksningerne i dag en del yngre end bøgebevoksningerne.

En fjerdedel af egene er under 20 år, mens det kun gælder for 10 procent af bøgene.

Den største andel af rødgran ligger i aldersgruppen 40 til 50 år.
  
Under EU's habitatdirektiv findes der i Danmark skovnaturtyper som for eksempel bøgeskov på muldbund, stilkege-skove og -krat på mager, sur bund samt skovbevoksede tørvemoser.

Alle naturtyper under habitatdirektivet er karakteriseret ved, at de er gået tilbage eller i forvejen har en lille udbredelse.

Noget der ikke umiddelbart er i fare for at forsvinde er de ensaldrede skove - det vil sige plantagerne. De dækker nemlig to tredjedele af det danske skovareal.

Det meste skov, hvor træerne har forskellig alder, er oftest naturskov, som dog kun tæller 7 procent af det samlede skovareal.

Og husk - naturskov er ikke det samme som urskov eller urørt skov. Det har vi som bekendt næsten ikke noget af her i Danmark - kun omkring 1½ procent af skovarealet.
   
De mange ensaldrede skove afspejler sig derfor også i mængden af store, gamle træer og dødt ved.

Kun 1 procent af træerne i vores skove kan karakteriseres som store - altså med en diameter på over 40 cm målt i 1,3 meters højde.
Til gengæld fylder de - naturligvis på grund af deres størrelse - hele 14 procent af skovarealet.

Og i over 70 procent af skovarealet kan man slet ikke finde dødt ved - hverken stående eller liggende, døde træer.

Tre overordnede målsætninger for de danske skove    
Det Skovpolitisk udvalg, som forskningschef ved Skov og Landskab, Vivian Kvist Johannsen  henviser til i ugens udsendelse, skal efter planen aflevere sin rapport med en række anbefalinger om fremtidens danske skovpolitik til Miljøministeren her i foråret.

Udvalget blev nedsat sidste sommer og består af 17 medlemmer fra jordbrugssektoren og træindustrien samt myndigheder, forskningsinstitutioner og miljøorganisationer.

Deres anbefalinger skal tage udgangspunkt i tre overordnede målsætninger om at sikre vores muligheder for friluftsliv og naturoplevelser i skovene, at fastholde og udvikle skovenes potentiale i forhold til de globale klima- og miljømål samt at fremme bæredygtigt skovdrift.

En af de aktører, der er sidder i udvalget er Dansk Skovforening, som repræsenterer både private og offentlige skovejere.

Klima og Miljø har spurgt foreningens informationschef Martin Einfeldt, hvad han siger til lektor Hans Henriks Bruuns forslag fra sidste uges program om, at overlade skove egnet til træproduktionen til de private skovejere, mens statsskovene i stedet skal opkøbe og sikre de skove, der har en høj biodiversitet - altså biologiske mangfoldighed.

Den sultne klode belaster klimaet
Vores sultne klode og alle de munde der vil mættes får ordet i sidste del af denne uges program.

For alt hvad vi - og resten af verdens befolkning putter i munden - har en effekt på klimaet.

Og som altid, når vi taler klimaregnskab, så er det U-landene der er den pæne dreng i klassen. Her spiser man nemlig mindre kød og mere lokalt.

Men der er mange flere parametre der spiller ind, og rent geografisk er der heller aldrig regler, uden undtagelser.

Og det er netop denne komplekse forbindelse mellem mad og klima, som agenda21 centeret "Miljøpunkt - Indre By og Christianshavn", vil sætte fokus på.

Klima og Miljø har været en tur i Rundetårn for at kigge på udstillingen "Hungry Planet" - eller på dansk: Den sultne planet.
 
Og hvis man er sulten efter mere viden om mad og klima, kan man ved selvsyn opleve udstillingen i Rundetårn frem til den 27. marts. 

Eller man kan kigge ind på hjemmesiden hungryplanet.dk hvor man blandt andet kan beregne sine egne CO2-synder på madfronten.

I næste uge ser vi nærmere på sjældne mineraler - hvilken betydning de har i vores moderne samfund og hvilke konsekvenser deres udvinding har for miljøet.