Danmark vil have Kina med i Kyoto
Sendt 10. december 2004 kl. 14:00
på
P1
09. dec. 2004 00.00

Nordsøen flyder med affald
Et lillebitte plastiklåg fra sodavandsflasken - hvilken skade kan det dog gøre, hvis vi smider den i havet?
Hvis man måler mængden affald - bare i Nordsøen - så bliver det til 20.000 ton om året. Det koster - både økonomisk og miljømæssigt.
Tre års arbejde blandt syv lande omkring Nordsøen har forsøgt at ændre holdning hos fiskere, fritidssejlere og andre, der bruger havet. I stedet for at smide deres affald i havet, skal de tage det med i land. Og det har hjulpet, siger deltagerne bag projektet Save the North Sea.
Læs mere om Save the North Sea
Kina skal påtage sig Kyoto-forpligtelser
Kæmpeøkonomier som Kina og Indien skal også til at spare på energien og CO2-udslippet og dermed påtage sig forpligtelser for at begrænse Jordens opvarmning. Det er Danmarks hovedmål på FN's klimamøde i Argentina som finder sted fra den 6.-17. december.
- Når vi ser den gigantiske økonomiske vækst i Kina med 1,3 milliarder kinesere, og vi ser noget tilsvarende i Indien med en milliard indbyggere, så tror jeg, de fleste godt kan se, at hvis vi skal gøre noget alvorligt for det globale klima, så skal vi også have disse meget store økonomier med, siger miljøminister Connie Hedegaard.
Indtil videre er det kun de rige industrilande, der skal skære ned på udledningen af drivhusgasser i Kyoto-protokollens første virkeperiode fra 2008-2012. Efter at Rusland har ratificeret aftalen, kan den træde i kraft til februar, men USA står fortsat uden for.
Omtale af bogen "Fra Frihedens slagmarker"

Foto: Adrian Bradshaw, Scanpix
Kina fordobler sit energiforbrug før 2030
Kinas er allerede nu verdens næststørste energi-forbruger, og de nyeste prognoser viser, at energiforbruget i 2030 være dobbelt så stort som i dag. Væksten i Kinas udledning af kuldioxid vil i samme periode være lige så stor som væksten i alle udledningen fra samtlige industrialiserede lande tilsammen.
Kineserne mærker dog i stigende grad de voldsomme miljøkonsekvenser af den kraftige økonomiske vækst. Syv ud af de ti mest forurenede byer ligger i Kina. Det har giver næring til den spirende miljøbevægelse som i fremtiden vil kunne komme til at yde et mærkbart pres mod myndighederne, vurderer Kina-kenderen Ole Odgaard, der arbejder som fuldmægtig i Energistyrelsen
Vækst fører på langt sigt til mindre miljøbelastning
Den enorme økonomiske vækst i Kina fører til en enorm vækst i miljøbelastningen, men på længere sigt, vil kineserne måske blive i stand til at afkoble væksten fra miljøbelastningen. Sådan er det gået med det danske energiforbrug. Det er ikke vokset siden 70erne, trods kraftig stigning vi både velstand og produktivitet.
Økonomer illustrerer dén sammenhæng mellem vækst og miljøbelastning med den såkaldte miljørelaterede Kuznets-kurve. Kurven har form som et omvendt U, og den illustrerer, at miljøbelastningen stiger med velstanden ind til et vist punkt. Derefter falder belastningen, jo rigere befolkningen bliver.
Kuznetskurve-hypotesen har tiltrukket sig en del opmærksomhed både blandt forskere og politikere og dannet grundlag for den betragtning, at økonomisk vækst er en forudsætning - ikke en barriere - for miljøforbedringer.
Forskningsprofessor Mette Wier fra Landbohøjskolen fortæller om teorien.
Robot kan erstatte sprøjten i juletræsplantagen
Der er hjælp på vej til de juletræsdyrkere, som vil producere træer uden sprøjtning. Forskningscenter for Skov og Landskab arbejder på at udvikle en robot, som kan erstatte ukrudtssprøjtning eller evt. fårehold i juletræsplantagerne.
Forskerne har udviklet robotten ud fra en firehjulet plæneklipper som orienterer sig blandt juletræerne ved hjælp af en ruteplan, hvor hvert træ er registreret i et GPS-system. Robotten har fået monteret en på en svingbar arm. Det gør at den kan arbejde tæt på træerne.