preload loader
Der Spiegel hovedkontor

Hovedkontoret for aviserne Stern, Der Spiegel og Die Zeit.

Foto: Torben Christensen © Scanpix

 

Mediestemmer fra Tyskland

I fem sommer-programmer tager P1 pulsen på de tyske medier. Mens resten af den vestlige verdens medier er i krise, tager tyskerne det roligt. De bruger 45 milliarder kroner på public service radio og TV, Magasin-pressen er enorm og 351 dagblade har været i stand til at ride stormen af.

P1's mediemagasin "Mennesker og Medier" er taget til Tyskland for at tage pulsen på de tyske medier - og mens store dele af den vestlige verden taler om en alvorlig mediekrise, tager tyskerne det roligt. Det fortæller Mennesker og Mediers redaktør og studievært Lasse Jensen, som har talt med redaktører,  direktører, journalister og medieforskere i Tyskland.

- Sidste sommer besøgte jeg USA, hvor man tydeligt kan spore medie-panikken. Store dagblade lukker og gamle, traditionsrige medier er truede. Journalistikken er under ekstremt pres og den amerikanske medieverden er under grundlæggende forandring, fortæller Lasse Jensen, som efter USA-programmerne sidste sommer besluttede sig for at kaste blikket syd for grænsen.

- Vi danskere er på godt og ondt tæt knyttet til vores store nabo. Der bor 83 millioner mennesker lige syd for os - 100 millioner europæeere taler tysk, og vi ved forbavsende lidt om dem, siger han. 

- Hvor mediekrisen og specielt krisen for den trykte presse og journalistikken er massiv i USA - og  i begrænset grad har ramt Danmark,  synes  tyskerne stort set at have undgået den vestlige verdens mediekrise.  Langt de fleste medier tjener fortsat gode penge - og selvom der skæres ned, synes det ikke at gå ud over kvaliteten.

Tyskland er Gutenbergs fædreland og tyskerne er fortsat blandt de mest avislæsende folk i verden - og mens der i andre lande finder en folkevandring sted fra trykte medier til internettet, er det ikke helt tilfældet i Tyskland, hvor nettet ikke opfattes som en alvorlig trusel mod dagbladene. Blandt de mest besøgte netmedier i Tyskland er f.eks. ugemagasinet Der Spiegels www.spiegelonline.de.

Der er også mange lighedspunkter mellem den danske og den tyske mediesituation:  Tyske public-service-medier er kommet under pres fra dagbladene og de private TV-stationer, men i Tyskland er eksistensen af de offentligt-ejede stationer garanteret af Forfatningsdomstolen - og de store tyske public service-kanaler  på radio og tv, først og fremmest ARD og ZDF modtager mere end 45 milliarder kroner årligt i licens.
 
Mennesker og Mediers sommerserie  "Mediestemmer fra Tyskland" sendes hver fredag fra den 9, juli klokken 13:03 (og genudsendes hver lørdag  k l. 11)  til og med fredag den 6. august.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse

Lasse Jensen

 
 

Lasse Jensen ved Brandenburger Tor i Berlin

Lasse Jensen ved Brandenburger Tor i Berlin

Fredag 13.03

 

Lørdag 11.03 på FM og mandag 20.03 på digital radio

 

Få Mennesker og medier som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 
 
 

Seneste fra Orientering

Seneste fra Orientering
 

Seneste fra DR Indefra

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Mennesker og medier

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.