Smagsdommere på spring

Ordet "Mandagstræner" er kommet med i den store danske ordbog. Det stammer ifølge ordbogen fra den tidligere landstræner Richard Møller Nielsen og er betegnelsen for alle de mennesker, der mandagen efter kampen gør sig kloge på, hvad træneren skulle have gjort. Folk uden ansvar, der for at gøre sig bemærket udnytter en aktuel sag med løse påstande og smarte bemærkninger.
 
Her på Falderebet kan jeg komme i tanke om et par aktuelle eksempler. Onsdag gav Berlingske spalteplads til en helsideskommentar fra to yngre folketingsmedlemmer: socialdemokraten Jacob Bjerregaard og venstremanden Karsten Lauritzen. Efter to store høringer og midt en stadig eksisterende debat om medieansvar, mediekvalitet, journalistikkens tilstand og Pressenævnets virke og virkning, kaster de to politikere om sig med udokumenterede generaliseringer som at "sludder og sladder kendetegner i dag aviser og elektroniske medier" og - jeg citerer - "dybdeborende journalistik har fået en anden betydning. For journalisten handler det om at snage så meget som muligt i politikere og andre kendte personers privatliv."
 
Sådan! Ikke et ord om den del af journalistikken, der rent faktisk flytter noget. Det er muligt, den drukner i debatten, men den er der. Og efter disse bastante generaliseringer kræver de to politikere statslig kvalitetskontrol som forudsætning for mediestøtte. Jeg ved godt, at den nyudnævnte gruppeformand Henrik Sass Larsen engang antydede, at det ville være dejligt, hvis mediestøtten kunne uddeles efter politiske kriterier, men alligevel. De to politikere anklager jo journalisterne for at gøre det, de selv gør. Nemlig at lave sensationer på et udokumenteret grundlag. Og deres iver efter at opnå kortvarig berømmelse i medierne var så stor, at de begge blev dementeret og irettesat af deres respektive medieordførere, Mogens Jensen og Ellen Trane Nørby. Det var forfriskende. Men måske var det mindre vigtigt. De kom jo i avisen. Det gjorde Venstres folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen også, da han forarget udtalte, at kunststøtten burde revideres, så rige kunstnere som forfatteren Klaus Rifbjerg og billedkunstneren Per Arnoldi ikke længere kunne få den såkaldte livsvarige hædersydelse fra Kunstfonden. Han havde ikke lige undersøgt sagen, for Per Arnoldi har aldrig modtaget denne ydelse. Det blev først afsløret, da Dagbladet Information fredag offentliggjorde en rettelse af sin egen lederartikel om sagen. Men vi stoler åbenbart så meget på politikerne, at politikerens forkerte oplysning blev publiceret kritikløst i adskillige andre medier.
 
Der er masser at kritisere og debattere omkring journalistikkens problematiske tilstand. Debatten ville blive endnu mere konstruktiv, hvis nogle politikere pålagde sig selv de samme krav, som de stiller til journalisterne.