Hvad føler du?

Og her på Falderebet må jeg så nødtvungent komme med en indrømmelse. Jeg håber det er i orden efter næsten ti år og i slutningen af program nummer 500.  Jeg er måske ikke verdensmester i kortfattede spørgsmål, men der er et spørgsmål som jeg yderst sjældent stiller - og hvis jeg gør det, er det for at gøre grin med det. Jeg er ret sikker på, at hvis jeg lige nu stod overfor en interviewer - specielt en tv-interviewer, ville der være en overhængende risiko for, at det første spørgsmål ville lyde: "Hvad føler du nu efter næsten ti år og 500 programmer".  Det er nemlig gået inflation i det spørgsmål, som ellers i mange år var reserveret sportsjournalistikken.
I sidste uge fortalte journalisten og forfatteren Anders Haahr Rasmussen her i programmet om forholdet mellem tennisstjernen Caroline Wozniacki og journalisterne. Han har formentlig besvaret spørgsmålet om, hvad hun føler, nogle hundrede gange.  Og det er helt tydeligt, at hun føler sig meget træt, glad og tilfreds, når hun har vundet og endnu mere træt, fornuftig og lidt ked af det, når hun har tabt.

På samme måde er det helt overraskende, at ofre for voldsforbrydelser ikke føler sig voldsomt glade bagefter, det er helt sensationelt når politikere der har tabt en forfærdelig sag eller et valg ikke er vildt begejstrede og personen, der lige har vundet 10 millioner i Lotto er forholdsvis glad.
Hvad-føler-du-lige-nu-spørgsmålet har sneget sig ind i stort set alle fagområder. Virksomhedsledere forventes at fortælle om deres følelser, når det godt, skidt eller der bare er en ubehagelig sag. "Hvad følte du, da du opdagede at I fejlagtigt havde opkrævet  en million ekstra i gebyrer". "Hvordan føles det, når aktierne i dag faldt 22%?".  Jeg hørte såmænd også en journalister spørge Peter Brixtofte, Klaus Riskjær eller Kurt Thorsen om, hvad de følte, da de røg i fængsel.  Jeg ser frem til -  a propos debatten tidligere i programmet - at Helle Thorning Schmidt vil blive spurgt hvad hun føler, når skattemyndighederne har afgjort sagen.  De fleste ledere her i landet - i politik, erhvervsliv, organisationer - har brugt mange, mange penge på at træne sig i at gebærde sig i medierne. Jeg har set utallige manualer om, hvad der undervises i.  Både teoretisk og praktisk. Jeg har endnu aldrig set opskriften på, hvordan man besvarer dansk journalistiks mest anvendte følelses-spørgsmål. Men den eksisterer helt sikkert nu og bør så lyde noget i retning af at spørgsmålet skal besvares  kort, præcist og ikke mindst med et kropssprog og ansigtsudtryk, der udtrykker ærlighed, medmenneskelighed og klogskab - uden at det dog går over gevind.

Følelses-spørgsmålet hænger sammen med, at store dele af journalistikken, specielt den på TV, med djævelens vold og magt skal tale til folks følelser. Derfor er det helt naturligt at spørge om folks følelser.  Det er måske ikke specielt vigtigt, men det er lige meget. Vi bliver måske ikke specielt klogere, men det er jo som bekendt heller ikke så vigtigt. Bare vi FØLER.