Big Brother

Her på falderebet kan jeg notere, at jeg og mange tusinde andre københavnere for et par uger siden så en kæmpereklame på Kongens Nytorv. Hængt op så den dækkede hele Det Kongelige Teaters facade, opfordrede den mig og alle de andre til at se Big Brother, Kanal 5's store realityshow.

Dagen før havde jeg set snesevis af tilsvarende reklamer på gågaden i Odense. Landets store byer var oversvømmet af markedsføring for et show, der basalt set er det samme som det var, da det første gang havde premiere herhjemme på det, der dengang hed TV Danmark, og det er mere end 10 år siden.

En række deltagere spærres inde i et hus, hvor de skal tilbringe uge efter uge med hinanden uden kontakt til den virkelige verden udenfor. De udsættes for et væld af udfordringer, og efterhånden stemmes de hjem, en efter en, indtil der er fundet en vinder.

Udfordringerne kan - som i denne uge - bestå i, at man på kommandoen FRYS FOR HELVEDE skal stå helt stille samme sekund, ordren lyder, og først må bevæge sig, når Big Brother - altså stemmen i huset, overhøjheden, programmets Vorherre - giver ordren PASSÉR GADEN. Den første april kom nogle af deltagerne sovsekulør i shampooen, og beboerne får - ifølge den daglige pressemeddelelse - at vide, at den kommende uge er tilfældighedsuge, og at den sparkes i gang af en såkaldt hønseskidning i fællesrummet, hvor hønen Emmy vandrer rundt på billeder af deltagerne og på sin egen måde udvælger en enkelt deltager, som så får en sølvkuffert, som hun ikke må åbne før live-showet om søndagen.

Big Brother er anderledes end for ti år siden. Det er langt mere organiseret, der er daglige forberedte udfordringer, man kan kigge med direkte, hvis man abonnerer på noget, der hedder nu.tv - vælge kameraer osv.  Men alt andet lige, er der grænser for overraskelser og dramatik i en gruppe, der nu har været sammen i over to måneder.

Man har på fornemmelsen, at man er vidne til en bestemt tv-genres langsomme død. Da Big Brother og Robinson Ekspeditionen kom på skærmen første gang for 10-12 år siden var seertallene mere end dobbelt så høje som nu - og selvom SBS, der udsender Big Brother, siger, at Big Brother er en succes, fordi den når den helt rigtige målgruppe, så er et gennemsnit på omkring 140.000 seere pr. program ikke vildt imponerende.

Langt billigere programmer som det indkøbte amerikanske CSI og det danske Politijagten ligger over Big Brother på Kanal 5's liste over de 30 mest sete programmer - og det er interessant at se, at nyere og helt anderledes reality-agtige programmer som "Divaer i Junglen" og "Luksusfælden" på TV3 i gennemsnit har næsten 100.000 flere seere end Big Brother. Men Big Brother sender hver aften. Kampen om hver eneste kommercielle seerminut er benhård, noget tyder på at det, der for nogle år siden var meget stærke kort i det yngre, specielt kvindelige marked - Big Brother, Robinson og Paradise Hotel, nu er blevet svagere og synger på sidste vers.

Der er en gammel læresætning i tv-verdenen, som lyder: "man skal blive ved, mens legen er god". Legen er måske stadig kommerciel levedygtig, men god? - det er den ikke længere.