Stop farcen og tænk forfra

Her på falderebet et par ord om mediemagt, mediekrise og politisk magt. I disse dage forhandler politikerne med kulturminister Uffe Elbæk for bordenden regeringens udspil til en omfordeling af mediestøtten.

Indtil videre har forløbet nærmet sig det farceagtige. Ministeren meldte først ud, at der ville blive forhandlet i januar. Så blev det skubbet til marts, så til juni - og nu er man altså i gang. 
 
Før forhandlingerne stod det klart, at dagbladene ville blive påført en lønsumsafgift, som betyder en reel nedskæring af støtten på 10% - 40 millioner. Det stod klart allerede før valget for snart 14 måneder siden, at støtten ville blive udvidet for også at omfatte web-medier. Det var der enighed om. Men ministeren ville have flere og mindre medier med.

Han mener, at det bl.a. er de små medier på nettet, der kan bringe fornyelse til demokratiet. Og at aviserne jo bare skal tilskyndes til at finde en varig løsning på deres krise, ved at der skabes alternativer på nettet. Kulturministeren har glemt, at ingen medier bortset fra nogle få nicheaviser i hele verden har fundet denne løsning. 

Nu forsøger regeringen at skaffe lidt flere penge ved at fjerne støtten til de såkaldte ideelle medier. Når man kigger ned over listen, kigger man på en opskrift på ballade. Den rummer hundredvis af magasiner fra Forbrugerrådets Tænk over Røde Kors-bladet og Ældresagen til Golfbladet.

Regeringens udspil kommer, efter partierne lavede et bredt forlig om licensen, hvor de for et par uger siden forgyldte DR og TV 2-regionerne med store, ekstra millionbeløb. Dermed skærpede forligsparterne de private mediers indædte frustrationer.

De følte - og føler, at kløften mellem licensmedierne og dem selv nu er gravet endnu dybere.  
 
Ved de sidste to-tre medieforlig har skiftende regeringer bebudet en omfattende modernisering af mediestøtten. Den er ikke kommet - på trods af en massiv forskningsrapport og et omfattende udvalgsarbejde.

I stedet kom der en yderligere udvanding af den offentlige mediepolitik. Og hvis man oven i mediepolitikken lægger regeringens forslag til en ny offentlighedslov, så er det lige før regeringen aktivt bidrag til at forstærke krisen i dansk journalistik.

Faktisk savner man en overordnet, nytænkende politik, der er i overensstemmelse med mediernes moderne virkelighed.

Det første resultat af den politiske fallit kom forleden, da Kristeligt Dagblad skar ned på sin redaktion på grund af den øgede afgift. Kulturministeren sagde forleden, at han også går ind for en samlet løsning - så licensmidler og støttemidler forhandles under ét. Bare ikke nu.

Jeg ved, det er naivt og urealistisk at forestille sig, at man i virkeligheden burde lukke forhandlingerne nu, fastholde det nuværende system to år mere - og så tage fat på det hele. Så udløber licensaftalen, og det hele kan forhandles samlet. Det er jo en medielicens, så en lille del af den kunne sagtens bruges til at støtte nye netmedier.

Men indtil videre er håbet om en fremadrettet, samlet og konstruktiv mediepolitik gjort til skamme. Tilbage er tilfældige lappeløsninger, som gør mere skade end gavn.