preload loader
Demonstration på Nørrebro

Hvordan holder journalisten hovedet koldt, når der er tåregas og brosten i luften?

Foto: Bo Hasseriis Hansen © DR

 

Skrevet af: Katrine Bartram Reinert Nielsen

 

Aktivist-journalistik

Mennesker og medier 25. maj 2007 kl. 13:00 på P1

Dækningen af det stigende antal dramatiske gadekampe i København er noget af en udfordring for medierne. Nyhedsavisens Rene Fredensborg har et kontroversielt bud: Han beskriver de autonome aktivister indefra. På en sådan måde, at hans kollega fra Jyllands Posten, Peter Ernstved Rasmussen i et debatindlæg opfordrede Nyhedsavisens ledelse til at stoppe ham. Diskussionen handler om, hvor tæt man kan komme som journalist, hvordan man dækker gadekampe uden at risikere sin uafhængighed. Og når brostenene og tåregassen er i luften, hvordan holder man så hovedet koldt?  Mennesker og Medier har inviteret journalisterne Rene Fredensborg, Nyhedsavisen og Peter Ernstved Rasmussen, Morgenavisen Jyllands-Posten i studiet.

Bananrepublik
Journalisterne Christina Guldbrandt og Arne Simonsen har boet og arbejdet i Mellemamerika i fire år. De har været afhængige af den støtte, de har kunnet skrabe sammen fra bistandsorganisationer og ministerier. Og meget af den danske mediedækning, som  handler om den tredje verden i almindelighed – og Mellemamerika i særdeleshed – kommer fra journalister, der har fået finansiel støtte til det. Ikke fra medierne, som i mange år kun har satset minimalt på journalistik fra den tredje verden. Guldbrandt og  Simonsen har netop skrevet en bog om Mellemamerika – som ikke ville være udkommet, hvis ikke forfatterne og forlaget fik hjælp til det. Er det overhovedet muligt at lave kritisk journalistik om f.eks. dansk udviklingsbistand, når man selv er afhængig af den?  De to journalister er Ugens Gæster i Mennesker og Medier.

Sieg heil – eller bare skål?
I sin ugentlige kommentar kigger Lasse Jensen på ugens – måske årets – mærkeligste forlig, som politikeren Morten Messerschmidt og hans advokat indgik med dagbladet BT’s chefredaktør Arne Ullum i forbindelse med BT’s forside-historie om Messerschmidt påståede brandert-hyldest til Hitler under en våd frokost i Tivoli. Forliget holdt cirka en halv dag indtil parterne lod sig interviewe på TV. Så blev forvirringen total. Hvilket ifølge Lasse Jensen er en logisk konsekvens når dårlig journalistik kombineres med en dårlig advokat og – med Jyllands Postens lederskribents ord torsdag– en pinlig redaktør.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Lasse Jensen

Medvirkende:

Rene Fredensborg, Peter Ernstved Rasmussen, Christina Guldbrandt og Arne Simonsen

 
 

Fredag 13.03

 

Lørdag 11.03 på FM og mandag 20.03 på digital radio

 

Få Mennesker og medier som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 
 
 

Seneste fra Orientering

Seneste fra Orientering
 

Seneste fra DR Indefra

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Mennesker og medier > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.