preload loader
mink_closeup
 

Åben medie-krig om pelsavl

Mennesker og medier 16. oktober 2009 kl. 13:03 på P1

Åben medie-krig om pelsavl
Dansk Pelsdyravlerforening har udsat en halv million i dusør for oplysninger, der kan føre til afsløring af ”de senere dages terroraktioner mod pelsdyrfarme samt den ulovlige indtrængen og fotografering på 34 pelsdyrfarme, der vil blive vist i TV2’s Operation X og Ekstra Bladet”.

Ekstra Bladet har svaret igen med en ledende artikel og en forside med overskriften ”Minkfarmere i panik.”

Baggrunden er, at Ekstra Bladet og TV2 har bebudet, at de vil komme med afsløringer af dyremishandling på 34 danske minkfarme – og at dyreaktivister for nylig har sluppet tusinder af mink ud i naturen. Det handler om journalistiske metoder – og et stort eksporterhvervs massive modoffensiv, der torsdag resulterede i, at pelsavlerne begærede et fogedforbud mod programmet i TV2.

I studiet direktøren for Copenhagen Furs, Torben Nielsen, programredaktør Lasse Bjerre, TV2 og redaktionschef Miki Mistrati, Ekstra Bladet.

Hotline til løgne
Et britisk filmhold har sat sig for at afsløre britiske sladderjournalister. Man har ringet til forskellige blades såkaldte hotline med morsomme løgnehistorier om kendte folk for at se, om de kom i avisen. Det gjorde mange af dem.

Filminstruktøren Chris Atkins mener, at nu hvor sladderstoffet om de kendte har bredt sig til alle medier, er det vigtigt at fortælle en sand historie om løgnagtig journalistik.

Dansk tv bliver udenlandsk
I denne uge solgte Egmont-koncernen Nordisk Films tv-produktionsafdeling til et stort fransk selskab. Dermed er seks af de otte største tv-producenter i Danmark nu på udenlandske hænder, og nogle af de mest populære tv-programmer produceres af udenlandske selskaber. F.eks. ”Vild med Dans”, ”X-faktor”, ”Talentshowet”, ”Robinson” og ”Fangerne på Fortet”.

Mange ser en sammenhæng mellem den udenlandske dominans af det danske produktionsmarked og det manglende mod til – eller manglende muligheder for – at skabe nye danske programideer og formater.

Ugens Gæst er Jørgen Ramskov, direktør for de københavnske filmfestival’er og en mangeårig central figur i dansk tv – som tv-direktør i DR, Produktions- og Udviklingsdirektør i Filminstituttet og direktør for produktionsselskabet Nimbus.

Når journalister graver
I sin afsluttende kommentar konstaterer Lasse Jensen, at det var journalister, der ved hjælp af offentlighedsloven kastede lys over en spændende og perspektivrig sag om forholdene i Klimaministeriet.

Flere lyttere har givet udtryk for, at medierne dermed kan have været medvirkende til en ”undergravning” af klimatopmødet. Men det har været interessant at følge de øvrige mediers vinkling efter 21Søndags afsløring. Handler det om bilags-sjusk, overdrevent forbrug, arbejdsklima i et ministeriet eller en magtkamp mellem to ministerier?

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Lasse Jensen

Medvirkende:

Torben Nielsen, direktør for Copenhagen Furs, Lasse Bjerre programredaktør TV2, Miki Mistrati, redaktionschef Ekstra Bladet. Ugens Gæst: Jørgen Ramskov, direktør for de københavnske filmfestival’er

Genudsendelse:

17. oktober 2009 kl. 11:03

 
 

Fredag 13.03

 

Lørdag 11.03 på FM og mandag 20.03 på digital radio

 

Få Mennesker og medier som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 
 
 

Seneste fra Orientering

Seneste fra Orientering
 

Seneste fra DR Indefra

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Mennesker og medier > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.