preload loader
Cavling-prisen

Dansk Journalistforbundst fornemme Cavling-pris går i år til Jesper Tynell fra P1s Orientering.

 

Cavling-prisen

Mennesker og medier 08. januar 2010 kl. 13:03 på P1

I ti år har det været en fast tradition, at modtageren af årets Cavling-pris lægger vejen forbi Mennesker og mediers studie på vej til prisoverrækkelsen i Dansk Journalistforbund. I år er det DR’s Jesper Tynell for sine afsløringer af, at daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V) og hans ministerium har begået ulovligheder.

Jesper Tynell har i en række indslag i Orientering på P1 dokumenteret, hvordan daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og hans ministerium brød loven, bestilte misvisende tal, slettede belastende dokumenter og vildledte Folketinget, lyder det i begrundelsen fra Cavling-komitéen.

Han er den ene af to æresgæster i Mennesker og Medier fredag.

Berlingskes journalistpris
Modtageren af en anden stor journalistpris er også gæst i studiet. Den Berlingske Fonds journalistpris blev uddelt torsdag aften til TV2 News. Mennesker og Mediers redaktør og studievært Lasse Jensen er her medlem af priskomiteen – og har derfor veget sædet til fordel for DR2’s Clement Kjærsgård, som interviewer årets prismodtager, Nyhedschef Michael Dyrby, TV2.

Tegner-overfald på video
Mordforsøget på Muhammed-tegneren Kurt Westergård har vakt opsigt verden over og har fået omfattende global dækning. Den mest utraditionelle dækning stod tabloid-avisen Pinguo Robao
(”Dagbladet Æble”) på Taiwan for. Den har ”fornyet” nyhedsjournalistikken ved at fremstille hurtige, animerede rekonstruktioner af faktiske begivenheder. Så avisens webside kunne man ”se” mordforsøget – men ikke helt præcist, som det er blevet refereret. Denne nye journalistiske metode er ifølge Berlingske Tidendes Kina-korrespondent voldsom kontroversiel – også fordi avisen ofte går lige til stregen – og nogen gange over.

Velbekomme!
Webavisen avisen.dk kunne onsdag fortælle, at en forholdsvis snæver kreds af politiske kommentatorer – ”et magtfuldt netværk” som avisen.dk skriver fredag aften spiser middag med – ikke hos – statsminister Lars Løkke Rasmussen. I sin ugentlige kommentar spekulerer Lasse Jensen over stilændringen. Før i tiden kom en snæver kreds kommentatorer til kaffe hos statsminiteren. Nu skal de selv betale. 750 kroner plus moms. Men så får de også en faktura, som de kan trække fra. Eller lade deres arbejdsgiver betale. Loge-brødre eller bare journalister på hårdt aftenarbejde?

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Lasse Jensen

Medvirkende:

Jesper Tynell, Orientering, Michael Dyrby, nyhedschef TV2, Clement Kjærsgård, DR2

Genudsendelse:

09. januar 2010 kl. 11:03

 
 

Fredag 13.03

 

Lørdag 11.03 på FM og mandag 20.03 på digital radio

 

Få Mennesker og medier som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 
 
 

Seneste fra Orientering

Seneste fra Orientering
 

Seneste fra DR Indefra

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Mennesker og medier > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.