preload loader
paparazzi sladder

© Colourbox

 

Sladder vokser

Mennesker og medier 12. marts 2010 kl. 13:03 på P1

Gossip-stoffet – altså sladder om kendte – er et af hastigst voksende områder på nettet. TV2 har f.eks. en hjemmeside med navnet VIP GOSSIP, hvor trafikken er steget op mod 20% de seneste to år, fortæller Børsen.

Sladderstoffet er godt stof – og det er stof, der for blot nogle få år siden ikke blev anset for lødigt nok til at blive bragt i dagbladene. Nu er det over det hele, Ritzaus Bureau har oprettet en særlig gossip-tjeneste og hovedleverandøren af dansk sladder er de ugeblade, som sladder-websiterne kopierer lystigt fra.

Ugens Gæst er Mads Vad Kristensen, chef for Microsoft-tjenesten msn.dk, der også har succes med gossip-stoffet.

Muhammed-markedsføring
Når Politiken giver en Muhammed-undskyldning og Jyllands Posten voldsomt kritiserer Politiken, ligner det en ideologisk kamp – men i virkeligheden er det markedsføring, forklædt som værdipolitik skriver reklamemanden Sebastian Nigro Jensen i en kommentar i Berlingske Tidende onsdag.

Flere andre, bl.a. mediesociologen Ida Willig fra RUC har beskrevet, hvordan ikke mindst de tre store aviser i højere og højere grad retter deres indhold mod bestemte segmenter eller målgrupper. Læserne er ikke længere ”borgere”, men ”kunder” – og det begynder efter nogles mening i stigende grad at afspejle sig i spalterne. I studiet Direktør og Chefredaktør Arne Ullum, Søndagsavisen, Sebastian Nigro Jensen fra reklamebureauet Reputation og lektor, PhD Ida Willig, Roskilde Universitet.

Helmand-mediekrigen
En amerikansk journalist har afsløret, hvordan det er lykkedes at få det meste af verden til at tro på, at den seneste store offensiv i Helmand-provinsen (hvor bl.a. danske kampvogne deltager) handler om at erobre byen Marja, der er blevet beskrevet som et Taleban-center. Marja er slet ikke nogen by, men et større landbrugsområde.

Medierne har beskrevet den som en by med 80.000 indbyggere, hvilket den ifølge journalisten Gareth Porter slet ikke er. Men det er vigtigt for ”informationskrigen” at fremstille den sådan, skriver Porter. Lasse Jensen fortæller om en lille detalje i krigsdækningen – også i danske medier – som har stor betydning.

Giganterne ømmer sig
I sin afsluttende kommentar konstaterer Lasse Jensen at ugebladene taber læsere i stort tal – men at der til gengæld ikke synes at være den store krise i den del af medieverdenen. To af de allerstørste – Egmont og Aller – har i det forløbne regnskabsår omsat for mange milliarder. Egmont har forbedret sit regnskab med mange hundrede millioner – og det går heller ikke dårligt med Aller, selvom bundlinjen er den dårligste i årevis. Det er måske det, der har fået Allers chef Erik Aller til at ømme sig over den mediestøtte, som han ikke får.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Lasse Jensen og Marie Louise Sjølie

Medvirkende:

Mads Vad Kristensen, chef for Microsoft-tjenesten msn.dk, Direktør og Chefredaktør Arne Ullum, Søndagsavisen, Sebastian Nigro Jensen fra reklamebureauet Reputation og lektor, PhD Ida Willig, Roskilde Universitet.

Genudsendelse:

13. marts 2010 kl. 11:03

 
 

Fredag 13.03

 

Lørdag 11.03 på FM og mandag 20.03 på digital radio

 

Få Mennesker og medier som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 
 
 

Seneste fra Orientering

Seneste fra Orientering
 

Seneste fra DR Indefra

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Mennesker og medier > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.