preload loader

Foto: Rodger Bosch © Scanpix

 

Bold over det hele

Mennesker og medier 11. juni 2010 kl. 13:03 på P1

VM i fodbold vil massivt præge medierne i de kommende uger. Det største opbud af danske journalister, fotografer og teknikere siden OL er at finde i Sydafrika og millionerne ruller i en intens konkurrence om den bedste, hurtigste, skarpeste og mest omfattende dækning. Som ved de olympiske lege i Kina finder begivenheden sted i et land, hvor millioner lever i fattigdom og milliarder er blevet brugt for at få mesterskaberne på højkant.

Fodbold er ikke længere kun 22 spillere, der slås om en bold i 2 gange 45 minutter. Det er kultur, politik, masse-underholdning – og sport. Med direkte telefoniske indspark fra Berlingske Medias litteraturredaktør Jens Andersen og P3-sportens Andreas Kraul fra Sydafrika, diskuterer BT’s chefredaktør Olav Skaaning Andersen, DR’s sportschef Tine Bendix og Politikens litteraturredaktør, den tidligere professionelle fodboldspiller Peter Christensen årets største medie- og sportsarrangement.

Hvem væltede præsident Köhler?

… Journalisterne, bloggerne eller ham selv? De tyske medier diskuterer for tiden højlydt hvorfor og ikke mindst hvordan præsident Horst Köhlers tilbagetræden i sidste uge fandt sted. Specielt undrer man sig over, hvordan størstedelen af de tyske medier i næsten en uge kunne ignorere hans kontroversielle udtalelser til et radio-kulturprogram. Men så hjalp bloggerne de traditionelle medier til at se historien – og præsidenten trak sig fra posten. Lasse Jensen beretter om en stor nyheds langsommelige vej til forsiderne.

Løvekongens fald

Journalisterne Morten Johnsen og Kasper Kronenberg fra Berlingske har i årevis fulgt Parken og FCK’s ukronede Flemming Østergård – Don Ø. En mand, der skabte sig en strålende karriere og en større formue under mediernes store bevågenhed – og måske i en række tilfælde ved hjælp af medierne, som han elskede, hadede – men aldrig tøvede med at bruge.  Følelserne var gensidige. I denne uge udkom de to journalisters bog om ”Løvekongens storhed og fald” til overstrømmende anmeldelser og forfatterne er gæster i studiet.

Hjerneskadet!

I sin ugentlige kommentar konstaterer Lasse Jensen med skjult tilfredshed, at medie-eksplosionen, ikke mindst internettets uanede muligheder, på langt sigt medfører stress, hjerneskader og et hæmmet følelsesliv. Det er resultatet af nyere amerikansk forskning – som bl.a. fortæller, at amerikanerne i dag hver dag bruger mere end dobbelt så meget tid foran skærmen end de gjorde for blot ti år siden. Det ender med, at vi slet ikke har tid til at sove!

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse

Lasse Jensen og Marie Louise Sjølle

Genudsendelse:

12. juni 2010 kl. 11:03

 

På falderebet:

Bombardament af information

I sin afsluttende kommentar, funderer Lasse Jensen over hvad det gør ved os at blive bombarderet med stadigt stigende informationsstrøm.

 


Jens Andersen, Berlingske Medias litteraturredaktør
Andreas Kraul, P3-sportens, Sydafrika
Olav Skaaning Andersen, chefredaktør,BT
Tine Bendix, sportschef, DR og
Peter Christensen, Politikens litteraturredaktør og tidligere professionel fodboldspiller

 

Fredag 13.03

 

Lørdag 11.03 på FM og mandag 20.03 på digital radio

 

Få Mennesker og medier som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 
 
 

Seneste fra Orientering

Seneste fra Orientering
 

Seneste fra DR Indefra

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Mennesker og medier > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.