preload loader

Leveson-kommissionen har afhørt masser af pressefolk, politifolk, politikere og kendte for at komme til bunds i de skandaler, der har ramt flere britiske medier, specielt sensationsaviser i Murdoch-koncernen. Her protesterer en flok mod Murdoch og en tavs premierminister.

Foto: JUSTIN TALLIS © Scanpix

 

Levesons løftede pegefinger til britisk presse

Mennesker og medier 30. november 2012 kl. 13:03 på P1

Torsdag kom højesteretsdommer Lord Levesons rapport om etik og moral i britisk journalistik. Leveson-kommissionen har i flere måneder afhørt journalister, redaktører, politifolk, politikere og kendisser for at komme til bunds i de skandaler, der har ramt flere britiske medier, specielt sensationsaviser i Murdoch-koncernen.

Dagbladet Independents journalist Martin Hickman, der netop har skrevet bogen "Dial M for Murdoch", har fulgt høringerne og skandalerne tæt, og han interviewes af Lasse Jensen.

Efter Leveson
Rapporten medførte allerede før offentliggørelsen voldsomme reaktioner fra flere britiske redaktører og udgivere, som frygter regeringsindblanding i pressefriheden. Leveson-rapporten foreslår oprettelsen af et organ, der minder meget om det danske Pressenævn - som i år er blevet udsat for politisk kritik. DR's lytter- og seerredaktør Jacob Mollerup og adjunkt, ph.d. Rasmus Kleis Nielsen, der netop er vendt tilbage efter et års virke på Reuter-instituttet for Journalistik på Oxford Universitet, er i studiet.

Når vi krænker vores eget privatliv ...
En ting er, at journalister i Storbritannien har brugt ulovlige metoder til at fremskaffe private oplysninger om folk. Noget andet er, at vi alle sammen - ofte uden at vide det - røber en række oplysninger om os selv, når vi går på nettet. Når vi bruger Facebook, Twitter eller bare køber ind. For moderne markedsføring er indrettet på, at annoncører ved mere og mere om os. Udviklingsrådgiver i Berlingske Media Pernille Tranberg har i sin nye bog "Fake It" og på sociale medier givet tips til, hvordan man undgår at krænge private oplysninger ud. Hun er ugens gæst i Mennesker og medier.

Forskel på folk
I sin ugentlige kommentar fortæller Lasse Jensen en lille historie om journalistik, spindoktorer og politikere. Om hvordan oppositionens leder Lars Løkke Rasmussen i denne uge stillede sig til rådighed for DR's redaktion i Næstved, men da redaktionen gerne vil have ham i studiet sammen med Socialdemokraternes politiske ordfører, takkede Løkke nej. "Vi kan ikke have ham rendende rundt og diskutere med hvem som helst", siger Løkkes særlige rådgiver til Mennesker og medier. Både redaktionen og Løkke kan naturligvis selv bestemme, hvem der skal diskutere med hvem. Men der er tydeligvis forskel på folk …

 

Send eller anbefal link

På falderebet

Forskel på folk

I sin ugentlige kommentar fortæller Lasse Jensen en lille historie om journalistik, spindoktorer og politikere. Om hvordan oppositionens leder Lars Løkke Rasmussen i denne uge stillede sig til rådighed for DR's redaktion i Næstved, men da redaktionen gerne vil have ham i studiet sammen med Socialdemokraternes politiske ordfører, takkede Løkke nej.

 

 

Fredag 13.03

 

Lørdag 11.03 på FM og mandag 20.03 på digital radio

 

Få Mennesker og medier som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program, har du følgende muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 
 
 

Seneste fra Orientering

Seneste fra Orientering
 

Seneste fra DR Indefra

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Mennesker og medier > Udsendelser

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.