DR's troværdighed
Mennesker og medier 18. januar 2013 kl. 13:03
på
P1
Sagen om en iscenesat demonstration foran retten i Hjørring, der fandt vej til TV Avisen, og TV Avisens behandling af statsministerens nytårstale har medført indtil flere beklagelser fra DR.
DR's direktion måtte udarbejde en længere redegørelse til bestyrelsen, hvor man lover, at der kommer nye retningslinjer for iscenesættelse. Regler, som bestyrelsen vil følge med "skærpet opmærksomhed" ifølge bestyrelsesformand Michael Christiansen.
Generaldirektør Maria Rørbye Rønn er ugens gæst i studiet.
Kinesisk medieoffensiv
Dagbladet Information afslørede i denne uge, hvordan den kinesiske regering via sit medieselskab i Finland mod betaling har placeret et ugentligt magasin på de danske radiokanaler NOVA FM og Voice. Det er en del af en verdensomspændende kinesisk medieoffensiv. Lasse Jensen orienterer.´
Besværlige journalister
Der bruges meget tid og masser af penge i organisationer og erhvervsliv på at kommunikere. Hvad enten det er lobbyvirksomhed over for politikere eller håndtering af medierne.
Ugens store mediehistorie er DSB's forsøg på at blokere den kritiske journalist Lars Abild ved at give kommunikationsfirmaet Waterfront penge til at ansætte ham.
Hvor langt skal man gå i forhold til gravende, irriterende eller farlige journalister? Hvilke metoder bruger kommunikatørerne for at påvirke journalister og magthavere, og hvor går grænsen?
Debat i studiet med tidl. Waterfront Communications, kommunikationsdirektør i Forsikring & Pension, fhv. MF (RV), Charlotte Fischer, og bestyrelsesformand og stifter Jesper Højberg Christensen, Advice A/S.
Varedeklaration
I sin ugentlige kommentar taler Lasse Jensen om Berlingskes plan om at avisens journalister skal "varedeklarere" dagens 4-5 tophistorier og fortælle læserne hvor ideen til artiklen kom fra og hvilken dokumentation den baseret på. God ide. Kunne være interessant hvis alle medier kort deklarerede hvor alle deres artikler kom fra - ikke mindst på nettet - så vi kan få afklaret, hvor meget vi journalister skrev af fra hinanden!