preload loader
EU flag

© Colourbox

 

Europæisk presseetik

Mennesker og medier 08. februar 2013 kl. 13:03 på P1

Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen glæder sig i et indlæg i Politiken over en EU-rapport, der indeholder en række forslag om en europæisk overbygning af mediepolitikken, herunder presseetikken.

Rapporten er tidligere blevet skarpt kritiseret af Journalistforbundets formand Mogens Blicher Bjerregård, der mener, at rapporten "går langt, langt videre end det, vi har på tegnebordet i Danmark". Rapporten kommer på et tidspunkt, hvor Folketinget har stillet krav om en skærpelse af de presseetiske regler, og medierne og journalisterne selv er i gang med en ændring af reglerne.

I studiet: Mogens Jensen, MF (S) og Mogens Blicher-Bjerregård.

Kinesiske hackere i angreb på New York Times
Den kinesiske regering er notorisk kendt for at kontrollere landets medier. Den sidste uge har imidlertid budt på flere opsigtsvækkende historier om styrets forsøg på også at overvåge udenlandske medier.

Tre af USA's store aviser - herunder New York Times - har beskyldt Kina for at stå bag alvorlige hackerangreb på deres netværk. Og da 250.000 Twitter-brugere i weekenden fik stjålet deres password, kiggede flere observatører også mod Kina for at udpege bagmændene. Lasse Jensen orienterer.

Talfusk og andet fusk
Professor i retorik Christian Kock skrev for to år siden bogen "De svarer ikke" om "fordummende uskikke i den politiske debat". Fredag udkommer bogen i en ny og revideret udgave, hvor Kock med nye eksempler kritiserer politikernes "talfusk" og mediernes ofte ukritiske behandling af den.

"Medierne bør være mere kvalitetsorienterede og mindre procesorienterede", skriver Kock, der er ugens gæst i studiet.

Absurdistan: Et etisk sats
I sin afsluttende kommentar kigger Lasse Jensen på den falske nyhed, som folkene bag DR-satireprogrammet "Absurdistan" sendte ud til pressen. Berlingskes chef Lisbeth Knudsen og TV 2 Lorrys direktør Dan Tschernia har i skarpe vendinger fordømt DR, hvis Generaldirektør antyder at ikke mindst Dan Taschernia synes at mangle humoristisk sans. Flere mediejurister støtter provokationen, der rent faktisk afslørede, at journalister på flere medier - herunder Berlingske og Lorry - faldt for løgnen uden at efterprøve den. Fremgangsmåden er dog på kanten - ikke mindst fordi satireredaktionen ikke efterfølgende lod de ramte medier komme til orde.

 

Send eller anbefal link

Vært og tilrettelægger:

Lasse Jensen

Medvirkende:

Mogens Jensen, MF (S) og Mogens Blicher-Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund, Christian Kock, Professor i retorik

 

På falderebet

Absurdistan: Et etisk sats

I sin afsluttende kommentar kigger Lasse Jensen på den falske nyhed, som folkene bag DR-satireprogrammet "Absurdistan" sendte ud til pressen.

 

 

Fredag 13.03

 

Lørdag 11.03 på FM og mandag 20.03 på digital radio

 

Få Mennesker og medier som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program, har du følgende muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 
 
 

Seneste fra Orientering

Seneste fra Orientering
 

Seneste fra DR Indefra

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Mennesker og medier > Udsendelser

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.