Erik Rostbøll

Erik Rostbøll

 

Erik Rostbøll – Livsfortælling

Måske har livet en rød tråd.  Måske består det af en række af tilfældige begivenheder. Men under alle omstændigheder gælder det om at gribe øjeblikkene og registrere, hvad der sker.

Det har forfatter Erik Rostbøll gjort mere intenst end de fleste. Igennem 81 år er en tråd blevet tvundet gennem livet, og Erik Rostbøll har været usædvanlig privilegeret i forhold til oplevelser.

Som barn sugede han skuespillets kraft til sig fra fripladsen i kongelogden i Århus Teater.

Fra krigens begyndelse engageret i modstandskampen allerede som 14-årig.

Efter krigen udråbt til litterært håb efter et brag af en debutroman i Norge.

Samtalen kan også down-loades til din mp3-afspiller - her er det link du kopier til dit pod-cast-program:

http://podcast.dr.dk/tema/rssfeed/erik_rostboell.xml 

I ni afsnit fortæller Erik Rostbøll sin rige livshistorie. Fortællingerne indledes med et præludium i form af udsendelsen i Mennesker og tro den 12. august, hvor Erik Rostbøll fortæller om alderdommen som den anden pubertet med mulighed for at se tilbage på sit liv.

Erik Rostbøll

Barndommen før krigen (1:9) - find lydklippet øverst på siden her
Barndommens land var Århus teater og skovene ved Marselisborg. Forfatter Erik Rostbøll fortæller om en usædvanlig opvækst med hang til ensomhed, fascination ved teateret og et møde med Thomas Mann på Århus Banegård.
Varighed: 26 min.

Erik Rostbøll

Ungdommen under krigen (2:9) - find lydklippet øverst på siden her
Besættelsen af Danmark kaldte til modstand. Forfatter Erik Rostbøll fortæller om, hvordan han fra krigens begyndelse blev engageret i modstandsbevægelsen allerede som 14 årig, og senere rejste rundt i landet som kurer. Sidst i krigen blev han taget af gestapo og måtte flygte til Sverige.
Varighed: 1 time 02 min.

Erik Rostbøll

Norge og litterært gennembrud (3:9) - find lydklippet øverst på siden her
Mødet med litterære kredse i Norge gav skub til litterært gennembrud. Forfatter Erik Rostbøll fortæller om, hvordan et personligt sammenbrud førte ham til Norge, som for ham blev 'Landet vi tror på'. Litterære kredse hjalp ham med inspiration til at skrive debutromanen 'Og hanen galede anden gang'. Den blev en international succes, og Erik Rostbøll blev udråbt til et stort litterært håb.
Varighed: 42 min.

Erik Rostbøll

Tyskland og Ungarn (4:9) - find lydklippet øverst på siden her
Fra ruinerne af et sønderbombet Tyskland og i kampen mod kommunismen blev livskræfterne sat på en prøve. Forfatter Erik Rostbøll fortæller om sine studier i efterkrigstidens ødelagte Tyskland, og om sine erfaringer som korrespondent i Ungarn under opstanden i 1956
Varighed: 58 min.

Erik Rostbøll

Japan og Indien (5:9) - find lydklippet øverst på siden her
I østens religioner gemmer der sig en udfordring til det vestlige univers forståelse af tilværelsen.
Forfatter Erik Rostbøll fortæller om sin lange rejse i Asien, hvor han som novice i et japansk zenbuddhistisk kloster blev belært om at trække vejret. Og i Indien oplevede den hellige elendighed i form af fattigdom og hemmelige tantriske ritualer i Madurais templer.
Varighed: 1 time 06 min.

Erik Rostbøll

Skilsmisse og gift med lillesøster (6:9) - find lydklippet øverst på siden her
Når fundamentet vakler, så kan det uventede ske. Forfatter Erik Rostbøll fortæller om en meget vanskelig periode i sit liv, der betød, at han blev skilt fra sin første kone og umiddelbart derefter gift med hendes noget yngre lillesøster. Et uhørt skridt, der ikke var let. Hverken personligt eller som en kendt foredragsholder i kirkelige kredse. Alligevel bliver det en indremissionsk biskop, der kalder Erik Rostbøll til at blive præst på trods af, at han ikke har nogen formel teologisk embedseksamen.
Varighed: 45 min.

Erik Rostbøll

Præstekaldet (7:9) - find lydklippet øverst på siden her
Som præst skal skoene også pudses i svangen mellem fodsål og tå. Forfatter Erik Rostbøll fortæller om at være kaldet til at virke som præst. Og om de pligter og den fordybelse i troen et præstekald kan betyde. Samtidig med, at forventninger til præsten kan virke kvælende på ens personlige frihed.
Varighed: 56 min.

Erik Rostbøll

Opbrud - Afrika - Kirsten (8:9) - find lydklippet øverst på siden her
Skilsmisse igen, mødet med kærlighedens mulighed i Afrika og kærlighedens virkelighed sammen med ægtefællen Kirsten. Forfatter Erik Rostbøll fortæller om en hård tid, som betød, at han trak sig tilbage fra verden og længe levede alene i de norske fjelde.
Langsomt vendte livet tilbage igen, da han begyndte at rejse. I Afrika mødte han overklassen og den sorte modstandsbevægelse i Sydafrika.

Hjemme igen kom Kirsten en søndag til gudstjeneste, og fra prædikestolen så Erik Rostbøll med det samme, at hans kommende ægtefælle sad på kirkebænken.
Sammen brød de op og rejse til England, hvor de i 10 år levede i et økumenisk fællesskab. Erik Rostbølls syn begyndte at forsvinde, men håndspålæggelse og dygtige læger reddede ham fra at blive blind.
Varighed: 54 min.

Erik Rostbøll

Kvitsyl - kirkebygger i Norge (9:9) - find lydklippet øverst på siden her
Noas Ark står i dag på Kvitsyll tæt ved Jotumheimen. Forfatter Erik Rostbøll fortæller om de seneste års liv på Kvitsyll, hvor han og Kirsten i dag bor.
Dér har de blandt andet bygget en kirke, de kalder Noas Ark, og her sidder Erik Rostbøll og samler trådene ved at skrive sine erindringer.
Varighed: 23 min.

Send link til:

Læs om indholdet i de enkelte lydklip længere nede på siden og hør dem her:

 

Lyt til

Søndag, kl. 08:03 - 09:00 & genudsendelse lørdag, kl. 19:03

 

Få Mennesker og tro som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Eksistens

 

Seneste Radiogudstjenester

 

Senest fra Religionsrapport

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Mennesker og tro > udsendelser

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.