Mad og meditation under ramadanen
Mennesker og tro 05. september 2010 kl. 08:03
på
P1
Lige nu faster tusindvis af muslimer i Danmark og det er ikke kun nydanskere fra Mellemøsten og Nordafrika.
I 2005 viste en undersøgelse at op mod 2800 såkaldt etniske danskere, bekendte sig til islam. Islamforskere skønner at det tal i dag sandsynligvis er steget til 4000 etniske danske muslimer.
Én af dem er Anna Rytter og hun er dagens gæst i Mennesker og Tro.
Lisbeth Meléndez har besøgt Anna Rytter i hendes lejlighed i centrum af Odense, hvor hun bor med sin mand, der oprindeligt kommer fra Somalia - og så deres femårige søn.
Vi er med i køkkenet når Anna Rytter tilbereder IFTAR - aftenens ramadanmåltid, der nydes, så snart solen er gået ned.
Sidst i udsendelsen ser vi nærmere på faste generelt. For faste findes stort set inden for alle religioner og har også ofte det samme formål, at rense krop og sind for at kunne møde Gud eller det guddommelige.
Det fortæller lektor og afdelingsleder ved Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Anders Klostergaard Petersen om.
Musikken i dag er fra den somaliske verdensstjerne Maryam Mursal. Hun har tidligere boet i Århus, men bor nu i London.