Lotte Heise- om sin tro på Gud og næstekærlighed

• Hør udsendelsen   (56:55)

Der var en gang én, der sagde til Lotte Heise, at havde hun levet for nogle hundrede år siden, var hun blevet enten heks eller nonne.

Hun er ikke nogen af delene, men troen på Gud fylder meget i Lotte Heises liv, og det har den gjort, siden hun var barn, hvor hun opfandt sin egen aftenbøn. For hvis det skulle virke, så måtte hun hellere prøve at skille sig ud og så rakte det måske ikke helt med Fadervor, for den bad alle de andre jo også.

Den barnlige tro
Lotte Heise siger selv, at hendes tro på Gud er barnlig – og hun udtrykker den meget konkret. Hun beder stadig lange aftenbønner og forsøger at efterleve buddet om næstekærlighed:

- Næstekærlighed for mig er, at man til enhver tid, hvor man har mulighed for at hjælpe et andet menneske, gør det! Jeg snakker ikke nødvendigvis om, at man hver dag skal tage sin frakke af og give den til en fremmed, for så bliver det jo nok lidt dyrt. Men jeg mener, at man skal huske at der er nogen, der har brug for ens hjælp, siger Lotte Heise.

- Jeg tror, de fleste danskere gerne vil hjælpe. Men jeg mener til gengæld også, at de er enormt dårlige til være opmærksomme på at hjælpe, uden de bliver spurgt, hvor jeg bare gør det altid.

I Mennesker og Tro taler journalist Lisbeth Meléndez og Lotte Heise om næstekærlighed hjemme ved hendes køkkenbord.