Ud med penge – ind med glæde!

• Hør udsendelsen  

Nyt forskningsområde i fremgang
Storbritanniens premierminister David Cameron taler om det, Frankrigs Nicolas Sarkozy har grebet idéen - og i USA har præsident Obama nedsat et panel af psykologer og økonomer til at undersøge hvordan amerikanerne kan få mere af det.

Danskerne har det ifølge meningsmålinger i rige mængder - og i det lille kongedømme Bhutan i Himalaya har man udskiftet BruttoNationalProduktet med en samlet udregning af hvor meget bhutanerne har af det, som FN også har udgivet en stor rapport om.
Det er noget som ifølge det britiske tidsskrift The Economist får større og større opmærksomhed i forskerkredse verden over. Og så er det emnet for Orienterings Weekendudsendelse: GLÆDE og LYKKE.

Danskerne de lykkeligste?
I årtier har målestokken for velfærd været opgjort i penge og fritid. Jo mere vi havde af begge dele jo gladere. Lykkeundersøgelser placerer da også de skandinaviske lande, der har mest af begge dele øverst på verdensranglisten.

Men samtidig har OECD opgjort at den danske arbejdsstyrke er den mest udslidte blandt medlemslandene. Vores forbrug af antidepressiv medicin står også i stærk kontrast til udsagnet, der da også anfægtes af bl.a. programmets gæst, Professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkeby.

Lykken er kort
Ifølge filosoffen Immanuel Kant er menneskets grundtilstand er smerte. Derfor er vi ikke gearet til nogen permanent lykke eller lyst. Lykken er derfor noget vi kun evner at opleve i kortere perioder eller øjeblikke.

Lykken - på latin: Fortuna - er fremkaldt af en udefrakommende begivenhed. Af skæbnen. Lottosedlen, lønforhøjelsen, forelskelsen. Men  lykkefølelsen over at vinde en million eller flere, eller score den lækreste fyr på caféen er kortvarig. Alle eksperimenter og almindelig erfaring viser, at normaltilstanden i de fleste tilfælde indtræffer forholdsvis hurtigt igen.

Glæden kommer indefra
Hvis politikere, økonomer, regeringer, samfund eller nationer skal forsøge at øge menneskers velfærd r der ingen nemme løsninger. At opsætte et glædesindeks i stedet for et bruttonationalprodukt, som mål for glæde er en tom gestus. Medmindre det drejer sig om at iværksætte en løbende samfundsdebat om hvad der gør os glade - og så lytte til hinanden.
For glæden kommer indefra og er subjektiv.

Fra penge til glæde til penge
Derfor har programmets gæst da også en mistanke om, at den nye politiske fokusering på borgernes glæde i virkeligheden er et udtryk for, at der kan være penge at hente i foretagendet.
Glæde giver sundhed og sundhed er tidens store mantra for politisk styring. I en tid hvor vi bliver ældre og derfor koster mere på livsregningen lyder det tillokkende at gøre os gladere og dermed sundere og derfor billigere. Men det regnestykke er ikke simpelt. Nogle udregninger viser, at depressive, stillesiddende misbrugere i virkeligheden koster mindst for de dør hurtigst.