Martyren afmonteres!

• Hør udsendelsen   (47:16)

Ingen kunne være uberørt over retssagens indledning i Oslo mod Anders Behring Breivik.
Over en times oplæsning af de helt konkrete følger af morderens handlinger den 22. juli sidste sommer.

Kun morderen selv sad uden en mine og lyttede med på de isnende fakta.
Hvad der for gerningsmanden var et let tryk på en aftrækker var for ofret en blykugle der i rablende hastighed pløjede sig gennem nerver, muskler, sener, knogler, væv og bløddele indtil bevidstheden blev skilt fra livet.

Frifindelse eller martyrdøden
Mens anklagemyndigheden i ugens løb høfligt og uendeligt tålmodigt time efter time har gennemgået Anders Behring Breiviks liv og handlinger har morderen forsøgt at fastholde selvbilledet som helt og ridder af den rene sag. Og mens tilskuere til retssagen spekulerer om der er tale om en galning eller en ideologisk hårdkogt morder, så har morderen selv kaldt retssagen for en farce. Han mener selv at der kun kan være tale om to udfald. Enten frifindelse eller dødsstraf.
Begge dele passer nemlig til hans egen opfattelse af sig selv som helt - eller mulig martyr.

Dygtigt retsarbejde
Ifølge den politiske redaktør på det norske dagblad Aftenposten gør de offentlige anklagere et dygtigt arbejde. For under de tilsyneladende meningsløse uendelige mængder af spørgsmål om de mindste detaljer forsøger anklagerne at fremkalde morderen som han virkelig er bag sin egen selvfremstilling.

Og Harald Stanghelle fra Aftenposten, som du kan møde i programmet, mener at der leveres et dygtigt stykke arbejde i Oslos Tinghus.

Langsomt men sikkert skrælles rustningen af den selvbestaltede ridder - og tilbage sidder den virkelige Breivik. Ikke anføreren for et nordisk korstog mod de fremmede. Men ensom selvopblæst i sit selvbyggede luftkastel. Som han sagde efter den grundige gennemgang af hans såkaldte manifest: - Meget af det jeg har skrevet lyder latterligt på den her måde.

Har mordere krav på venlighed?
Mange har undret sig over den tilsyneladende venlighed som udvises over for morderen. Der trykkes hænder i den pæne nordiske retssal. Også med morderen.
Men der er ikke tale om venlighed, påpeger den norske redaktør.
Ifølge Harald Stanghelle er der tale om en meget overlagt høflighed, der på den ene side skal sikre at holde kontakten åben til Breivik. Og på den anden side er med til at følge den underliggende strategi, at vise det demokratiske retssamfunds overlegenhed over for selv en bloddryppende modstander. At deligitimere morderens påståede politiske mission.

Ondskab og tilregnelighed
I dagene efter terrorhandlingerne sidste sommer var ordet ondskab på manges læber.
Siden har medier og professionelle beskæftiget sig med morderens barndom, ekstremistiske højrefløjsorganisationer og retspsykiatriske overvejelser.
Efter de seneste dages afhøring, hvor morderen roligt og upåvirket har genkaldt hvordan han metodisk og koldblodigt myrdede over 70 mennesker, mange ganske unge, er det som om alle de ord der knytter sig til den slags overvejelser ikke længere slår til.
Ordet ondskab står tilbage. Og kan man sætte begrebet ondskab op mod rettens spørgsmål om tilregnelighed?

Spørgsmålet vil stå tilbage i de følgende mange uger.

I programmet kan du desuden høre om det forestående franske præsidentvalg, om forsøg på at stække talelystne tyske politikere og om Tyrkiets bestræbelser på at gennemføre regimeskifte i nabolandet Syrien.