EM - Bold og bøllebank

• Hør udsendelsen   (48:44)

Fodboldkulturen i Polen og Ukraine er gennemsyret af racisme og voldsforherligelse.

Danmark spiller sin første kamp i Ukraine - dette store og mærkelige land mellem Europa og Rusland.
Et landområde der gennem de seneste 100 år har oplevet flere rædsler og massemyrderier end noget andet i verdenshistorien. Og som i dag også er præget af råhed og menneskeforagt - som den bl.a. kommer til udtryk i fodboldkulturen.

Lørdag den 9. Juni spiller Danmark sin første kamp i slutrunden af de europæiske mesterskaber i fodbold. På lægterne sidder bl.a. den danske kulturminister - og siger mange - legitimerer som officiel repræsentant for den danske regering et gangsterregime ledet af Ukraines præsident Janukovitj.

Mr Fodbold
Kampen foregår i byen Kharkiv - i den nordøstlige del af Ukraine. Og stadion er nyt og stort - takket være byens rige godfather, oligarken Oleksandr Jaroslavsky, der ifølge avisen Kievsky Posten er god for omkring 6 milliarder kroner. Han blandt Ukraines femten mægtigste rigmænd - og gode venner med den russiske mangemilliardær Abramovitj. Oleksandr Jaroslavsky er om nogen Mr Fodbold i Kharkiv - en by på størrelse med København - og han ejer simpelthen det lokale fodboldhold "FC Metallist", der ligesom de fleste ukrainske klubber er bakket op af en gruppe rabiate fodboldbøller.

Mahach
Når der ikke spilles kampe - ja så mødes fodboldbøllerne fra forskellige hold  - og går løs på hinanden i grupper på op til flere hundrede - og tæver løs på hinanden til blodet flyder.
Fænomenet kaldes på ukrainsk "mahach".

Gammel tradition
Det er der såmænd ikke noget nyt i på de kanter. Det er en århundrede gammel tradition, der ofte knytter sig til store fester som for eksempel fastelavnsugen. Her samledes beboere fra forskellige landsbyer sig i sneen med nøgen overkrop og for løs på hinanden med bare næver, til sneen blev et rødt ælte. Derefter kunne man så sammen fylde sig med vodka og pandekager. Dem der endnu kunne bevæge sig og tygge en pandekage.

Racisme og antisemitisme
Men udover nævekampene så er også racisme, anti-semitisme og hitlerheilende voldsforherligelse en en del af fodboldkulturen her i europamesterskabernes værtslande.
Journalist og forfatter Tom Carstensen, der har skrevet en bog om hooliganisme, fortæller i programmet om den særlige østeuropæiske udgave af fodboldhooliganisme.

Dødens kamp
Fortællingen har rødder i virkeligheden, men er blevet misbrugt og mytologiseret af både Sovjetregimet og senere Hollywood. Nedenstående er stykket sammen af forskellige kilder - bl.a. den sovjetiske dissidentforfatter Anatoly Kuznetsov fra bogen Babi Jar.

Vi er en brændende hed eftermiddag i den ukrainske hovedstad Kiev i 1942.Ukraine er besat af nazisterne, som denne eftermidag har besluttet at skaffe byens befolkning og okkupanterne lidt underholdning. Overalt hænger der plakater og løbesedler på ukrainsk og tysk der indbyder til fodbold på byens centrale Zenit stadion. Her har nazisterne samlet to umage fodboldmandskaber. Elleve mand fra Luftwaffes eliteenheder er samlet under navnet Flak-Elf. Sunde, velnærede, veltrænede og ifølge alle tyske bookmakere i Kiev helt uovervindelige.

Modstanderholdet er skrabet sammen af underernærede tidligere holdkammerater fra det før så legendariske Dynamo Kijev, som her under den nazistiske okkupation har fundet arbejde på en brødfabrik, der er ejet af en ukrainskfødt tysker. En slags Ukrainsk svar på Oscar Schindler.
Fodboldkammeraterne holder sammen og danner klubben START. Og her står de så - en kvælende hed og skæbnesvanger eftermiddag på Zenith stadion i Kiev.

Faktisk har de to hold mødt hinanden på grønsværen allerede - med et forsmædeligt nederlag til luftwaffepiloterne der blot har scoret et mål mod ukrainernes 5. Men det forties - og nu skal tyskerne have hævn. Før kampen træder en SS-officer frem og råber på fejlfrit russisk til gutterne fra brødfabrikken, at de skal følge spillets regler og hilse modstanderne på - som ss-officeren udtrykker det: Vores måde:

Men da FlakElf holdet har hilst med hævet arm og et rungende Heil Hitler - svarer Kievholdet ved at  slå en knytnæve for brystet og svare med et lige så rungende: Fizkult Hura! - på dansk Sporten længe leve - Hurra! Og så fløjtes kampen i gang af den tyske dommer.

I begyndelsen tæver tyskerne løs på bold og modstandere i et blindt raseri der da også sender den første bold i nettet - på ukrainsk side. Men i løbet af de næste 40 minutter får ukrainerne løbet de tyske modstandere trætte - deres fodboldkunnen og artisteri med bolden - udmatter hurtigt de fysisk stærke tyskere - og ved halvlegen fører START med 3-1 - mens det ukrainske publikum brøler af jubel.

I pausen får det ukrainske hold besøg i omklædningsrummet - af en nazistisk overløber og en SS-officer - der meget tydeligt forklarer, at hvis holdet vinder vil det få alvorlige konsekvenser. Ikke længe efter den tyske besættelse af Kiev lød skudsalver og maskingeværernes bjæffen i ugevis i kløften Babi Jar - og alle i byen vidste at her endte rejsen for over 100.000 af byens jøder - og siden af andre uønskede undermennesker. En rejse fodboldspillerne er overbeviste om er det der ligger i truslen.

Alligevel går de igen ud på det nedtrampede græs fast besluttet på at spille fodbold - det vil sige gøre alt for at vinde.

I løbet af de næste 40 minutter scorer begge mandskaber hver to mål. Stillingen er uforandret. Drengene fra brødfabrikken fører med to mål. Men i det allersidste minut af kampen tager forsvareren Klimenko en dribletur rundt om både tyskernes forsvar og målmand og kan nærmest blot spadsere bolden ind i målet. Men det gør han ikke. I stedet standser han op, vender sig om og sparker bolden langt op i den modsatte ende af banen - som en hånlig gestus over for den ariske races ypperste repræsentanter - der altså ikke har kunnet besejre de slaviske undermennesker.

Ifølge sovjetisk mytologi blev alle elleve marcheret direkte fra stadion ud og blev skudt. Men så nådigt slap de faktisk ikke, de ukrainske bagerdrenge og boldspillere. Først nogen dage senere mødte Gestapo op ved brødfabrikken med en navneliste og arresterede en række af spillerne.

De blev afhørt under tortur for at bryde sammen og tilstå alle mulige fiktive forbrydelser. Men ingen knækkede - og de blev siden sendt til arbejdslejr, hvor en del af dem døde af overanstrengelse eller blev myrdet.

Da den sovjetiske Røde Hær tilbageerobrede Kiev blev al snak om fodboldklubben START og dens sejre over den tyske værnemagt undertrykt af de politiske officerer i NKVD. Bare det at have stillet op til fodboldkamp mod tyskerne var i Stalins øjne forrædderi og samarbejde med fjenden. Så i stedet for en heltestatus måtte de gamle brave fodboldspillere leve i angst for Stalins og NKVDs hævn.
Fodboldholdets gamle legendariske fløjspiller Goncharenko, der havde overlevet krigen, forklarede efter Sovjetunionens sammenbrud: "Under Stalin begyndte en desperat kamp for at overleve, som desværre endte skidt for yderligere fire af kammeraterne.

Desværre døde de ikke fordi de var fantastiske fodboldspillere eller fordi de heltemodige medlemmer af Dynamo. De døde som så mange millioner andre sovjetborgere simpelthen fordi de levede i en tid med to ufatteligt blodigtørstige totalitære regimer."

Nad Babim jarom pamjatnikov njet. Over Babi Jar står intet mindesmærke - begyndte et russisk digt fra 1960'rne - skrevet af Jevgennij Jevtushenko. Det gør der trods alt i dag.

I udsendelsen kan du desuden møde internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen, der fortæller om Facebook fascinationens psykologiske virkemidler. Og høre om hvorfor ferieparadiset i ø-staten Maldiverne igen har oplevet et statskup.