Fluernes herre på arbejdspladsen

• Hør udsendelsen  

På den 8. internationale konference om mobberi på arbejdspladsen, der blev afholdt i København i juni, blev det konstateret at problemet er støt stigende. Arbejdstilsynets mobbe-hotline får henvendelser hver eneste dag.

Opgør med Rosseau
Vi tænker oftest på forbindelsen mellem mobning og børn. I skønlitteraturen beskrives den slags grusomheder ikke sjældent. I min skoletid var det bogen "Fluernes Herre", der blev præsenteret allerede i 8. klasse.

Romanen er bygget over en tidligere børnebog fra Victoria-tiden, om tre drenge, der, alene på en sydhavsø, opfører sig som små gentlemen og bringer civilisation og kristendom til øen. Men i den britiske forfatter William Goldings version følger vi drengene ad en modsat rute, hvor de i øens Paradis forvandler sig til en flok sadistiske vilde.

Golding protesterer mod Roussaus romantiserede uskyldsrene vildmand, der lever glad og fri i naturen - og at det alene er civilisationen, som ødelægger og destruerer mennesket. Vi må grave dybere, er Goldings påstand, og han lader disse drenge stå nøgne i naturen, væk fra al civilisation. Men det onde er stadig i mennesket og kæmper mod det gode - og hos Golding er det er ondskaben, som får overtaget i de fleste af drengene.

Undtagelsen
Men børn er jo kun børn, og ondskaben kan man vel opdrage ud af kroppen på dem med kærlighed og anerkendelse, varm kakao og blødt brød. Så sejrer godheden og vi bliver gode voksne. Ikke fordi vi er det, men fordi det kræves af os.

Men i 2004 udgav den danske forfatter Christian Jungersen en bog der gav genlyd. En bog der beskrev hvordan drilleri, hån og indbyrdes intriger hos en gruppe voksne kvinder på et kontor ender med psykisk tortur og død og elendighed.

"Undtagelsen" er en bog, som mange voksne læsere sad og nikkede genkendende til mens de læste om den her mobning på arbejdspladsen. Bogen havde så mange andre lag, men det her var et af dem - og et genkendeligt et for rigtig mange.

Voksenmobning i stigning
Forskningen viser da også, at voksenmobning på arbejdspladserne er et stort og stigende problem. I udlandet såvel som herhjemme.

I forrige uge samledes forskere fra en lang række lande i København til en international konference om mobning på arbejdspladsen. En af deltagerne var Annie Høgh, som er lektor i psykologi ved Københavns Universitet og som forsker i hvordan man rehabiliterer voksne der er blevet lemlæstede psyksik og fysisk af kolleger eller chefer - eller begge dele - på de danske arbejdspladser af mobning.
Annie Høgh fortæller i udsendelsen om den seneste forskning og hvorfor mobning også blandt voksne tit bunder i usikkerhed og frygt.

Du kan desuden komme med på besøg på en dansk skole der bygger sit virke omkring menneskerettigheder, hvor resultatet bl.a. er at mobning stort set er ukendt.

Vi fortæller seneste nyt fra verdenskonferencen i Rio, hvor kvinderne igen blev glemt. Og ser på erfaringerne fra Melodi Grand Prix i Azerbadjan. Mange troede at den internationale bevågenhed ville støtte oppositionen. Det gik omvendt.

Personlige minder fra skolegården
Jeg har det stadig væk sådan, at det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg passerer en skolegård, hvor der er frikvarter - og jeg hører lyden af hujende og legende børn. Alle billeder, lyde og lugte kommer væltende fra min egen skoletid. 

Buksevand og udelukkelse
Lokummerne i gården, kolde og stinkende - både af pis og cigaretrøg. Og hvor man kun vovede sig ind første og eneste gang, og var heldig hvis man slap med et par dunk i hovedet eller en gang buksevand.

Stakittet for enden af gården, med bænkende, hvor de store elever sad som vejrende rovdyr og med pludselige udfald indfangede småkravl i deres kløer, som blev kildet, maltrakteret og kastet ud i børnehavet med skoene bundet sammen, så man stod på næsen og knæene skrabede blodigt hen over asfalten.

Eller værst den ensomme vandring gennem tumlen, hvor de få allierede der tidligere skabte tryghed, uvist af hvilken grund nu pludselig vendte ryggen til, så man var prisgivet - enten indfangning og forfølgelse - eller bare den usynlige tilværelse af ensomhed i mylder.

Iscenesat forfølgelse
Og så var der den iscenesatte udstødelse. Regnelærer Fru Sørensen var ikke til ørefigener eller spanskrør, selvom hun havde retten på sin side. Hun havde om jeg så må sige "Andere Methoden".
Skammekrogen blev også brugt af de andre lærere. Hen i et af klasseværelsets fire hjørner, hovedet ind mod væggen, og så stå der resten af timen. De to bagerste hjørner var næsten altid besat. Ofte af min sidekammerat Frederik og mig selv.  

Men Fru Sørensen udvidede udstødelseszonen og tidsrummet. En dag havde jeg overtrådt en eller anden af hendes komplet uforståelige ordensregler. Jeg havde tegnet på indersiden af mit kladdehæfte. Med en kuglepen, der havde flere farver.

Tumbet og farlig
Hun blev rasende og brugte ord som hærværk på offentlig ejendom, mangel på respekt og intelligens, dårlig opdragelse og hvad kunne man vente andet. Jeg boede på Statshospitalet - eller som det hed i Sønderjylland - æ tumbeanstalt.

Så tumbet og farlig var jeg, at Fru Sørensen placerede mig ved et bord for mig selv og gav mine klassekammerater besked på ikke at tale med i frikvartererne heller. Ingen turde andet end at parere ordre. Straffen var tidsubestemt. Ensomheden i skolegården kunne i teorien vare til jul eller evigheden.

Ensomhed og fortabelse
Det værste var, at den smule af medfølelse der tavst kom i møde fra kammeraterne så hurtigt fordampede. I løbet af et par frikvarter var jeg blevet usynlig, mens de andre jublede videre i leg.
Fødselsdagsinvitationerne tørrede ud med lynets hast.

Selv bestikkelsesforsøg - franskbrød med fyld af flødeboller, blev mødt med tavshed. Men jeg kunne se angsten i deres øjne der flakkede op mod lærerværelsets ruder og tilbage til lokkemaden. Frygten vandt. Og jeg fortsatte min enlige vandring i flokken af hujende, jublende børn i skolegården.
En lyd der stadig for mig er lyden af den dybeste ensomhed og fortabelse.