preload loader
P1 - det giver mening

Grænser og national identitet pudses af ved OL og nye trækkes i det arktiske.

Foto: Sven Halling © Scanpix Denmark

 

Grænser - gamle og nye

Orientering Weekend 04. august 2012 kl. 17:10 på P1

I mandags den 30. august  stævnede en dansk ekspedition ud fra Svalbard på vej mod nord for at udforske bundforholdene i det isfyldte arktiske hav. Ekspeditionen skal indsamle data, der skal indgå som grundlag i forhandlingerne om fremtidens grænsedragninger i Arktis, og dermed være med til at sikre Danmarks territorialret i området nord for Grønland.

Med ombord er DRs Martin Breum som eneste journalist. Han kridter banen op forud for de vanskelige forhandlinger, der venter mellem USA, Canada, Rusland, Danmark og Norge.

Det er særdeles kompliceret stof der involverer international ret, havretskonventioner og ikke mindst stormagtsmuskler, og som rejser spørgsmålet om grænsedragningen i det hele taget kan trækkes indenfor det internationale retssystems rammer.

Danmark og Norge
Det er en af historiens mange tilfældigheder, der betinger at Danmark overhovedet er medspiller i denne proces. Ved Kielerfreden i 1814 forblev Grønland, Island og Færøerne under den danske trone, selv om de var gamle norske territorier.

Efter at Norge blev selvstændigt i 1905 krævede den nye nation Grønland "tilbage". En strid der kulminerede i starten af 1930'erne, hvor nordmænd gik i land i Østgrønland og plantede det norske flag. Striden blev løst ved den Internationale Domstol i Haag i 1933, men det var nu ikke juraen, der var afgørende, men derimod efter pres fra USA, der fastslog den danske overhøjhed over Grønland.

Det mener universitetslektor Thorkild Kjærgaard fra Ilisimatusarfik Grønlands Universitet i Nuuk, der forudser en revitalisering af den gamle dansk/ norske strid, når fremtidens grænser skal drages i det arktiske.

OL og grænser
En hel verden følger med i de olympiske lege i London. Ved åbningsceremonien marcherede i omegnen af 200 nationer ind på det olympiske stadion og luftede de nationale faner, samtidig med at den olympiske ånd blev sluppet ud af flasken, og den traditionelle flamme blev tændt.

Er OL grænsenedbrydende, eller er det vi er vidne til i lige så høj grad udtryk for national selvpromovering ikke mindst fra nye stater, der stræber efter international anerkendelse? Det vender jeg tilbage til senere i udsendelsen

Venezuela
Og så er der nedbrudt grænser i Sydamerika, hvor Venezuela endelig er blevet fuldgyldigt medlem af frihandelsområdet Mercusor.

 

Send eller anbefal link

Medvirkende:

Thorkild Kjærgaard, universitetslektor, Grønlands Universitet, Martin Breum, journalist, DR

Af:

Claus Hagen Petersen

 
 

Lyt til

Hent som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program, har du følgende muligheder:

  • iTunes
    1. Klik på iTunes linket.
    2. iTunes åbner.
    3. Klik ja til at du vil abonnere den valgte podcast.
  • XML
    1. Højreklik på XML linket.
    2. Kopier linket.
    3. Åbn dit podcast program.
    4. Vælg "Abonner på ny podcast" eller lignende.
    5. Sæt linket ind

Første udsendelse kan downloades fra lørdag den 7. maj klokken 18.30.

Læs mere om podcasting her

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Orientering > Orientering weekend

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.