preload loader

Kirsten Larsen får Nairobiprisen

- I en tid med sensationsjournalistik, smartness og lemmingetendenser, er det befriende med én, som vælger dét, mange andre journalister overser i farten: Det svære og det komplicerede.

Sådan lød det blandt andet i motiveringen, da journalist og redaktionssekretær Kirsten Larsen fra ’Orientering’ på P1 onsdag blev udpeget som årets modtager af Nairobiprisen.

Prisen med navn efter Kenyas hovedstad bliver hvert år givet til en person, en gruppe eller en organisation, som ”på anerkendelsesværdig måde har bragt de fattige landes vilkår frem i danske medier”, som det blandt andet hedder.

Og det har Kirsten Larsen i ’Orientering’, lød det blandt andet fra Nairobiklubbens formand, Jan Kjær, da han overrakte prisen til P1-journalisten. Kirsten Larsen har især formidling af store institutioner som FN, EU og Verdensbanken som sit stofområde. Også hendes reportager fra Afghanistan, Liberia og Elfenbenskysten blev nævnt i begrundelsen.

Danmarks globale radiostemme
Her blev Kirsten Larsen kaldt for ”den vedholdende, globale radiostemme i Danmark”, og Jan Kjær sagde videre:
- Med stor viden og sans for detaljen er du i stand til at formidle yderst komplicerede sammenhænge på en meget levende og medrivende måde – og med stor respekt for dem, det handler om derude i den store verden.

Nairobiprisen bliver uddelt af kolleger, idet det er medie- og fagfolk, der arbejder med formidling af udviklingsbistand, globale udviklingsspørgsmål, udenrigs- og ulandsstof, som peger på årets modtager. Prisen består af æren, og de seneste fem års modtagere har været Knud Vilby, Jørgen Harboe, International Media Support, Jesper Strudsholm og Ulandsnyt.dk.

Selv siger Kirsten Larsen, at det er adskillige års gode arbejdsforhold på ’Orientering’, der har været stærkt medvirkende til, at hun har kunnet lave, hvad hun har.

Kirsten Larsen er både uddannet journalist og edb-programmør, og bortset fra en kort periode har hun arbejdet i DR i snart 20 år.

 

Send eller anbefal link

 

Lyt til

Weekend

Ud over afgrunden på 1. klasse

19. maj 2012 17:10

Det var den franske sangerinde Mirelle Mathieau der havde kolossal succes med hittet Acropolis Adieau. En titel der i denne uge afspejler de fleste europæeres holdning til de græske politikere der heller ikke i denne uge fandt frem til en ny regering, men i stedet udskrev nye valg i næste måned.

 

Nyhedsbrev

Orienterings nyhedsbrev

Til- eller frameld dig et dagligt nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

 

Sendetider

Mandag til fredag kl. 16:10

Genudsendes:
Mandag til fredag kl. 22:10 og 03:10 på digital radio.

 

Hæder

Orientering Weekend med Jon Kaldan vandt årets Prix Radio, som bedste danske aktualitets- og nyhedsprogram.

 

Orientering vandt årets Prix Radio som årets drivetime program. Begrundelsen lød blandt andet at - Du bliver informeret og orienteret i verdensklasse. Får ny viden, andre synsvinkler og journalistik med hukommelse.

 

Kirsten Larsen får Nairobiprisen

Kirsten Larsen får blandt andet prisen for at formidle historier om store institutioner som FN, EU og Verdensbanken både levende og medrivende.

 

Astrid Fischer modtager ny journalistpris

Orienterings sundheds- og integrationsmedarbejder Astrid Fischer modtager som den første Advokatrådets nye journalistpris.

 

Orientering søndag

Orientering Søndag er ophørt fra maj 2011. Lyt til de 50 seneste programmer i arkivet her.

 

Download

De 2 hele timer stilles til rådighed her på sitet som mp3 og de enkelte indslag som Windows Media filer ca. kl 20.00.

 

Download

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Orientering > Redaktion

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.