Præsidentvalg i Yemen
Den 21. februar går Yemen til præsidentvalg - eller hvad man nu skal kalde det, når det er et valg med kun en enkelt kandidat: Nemlig vicepræsident Abd Rabbu Mansour al-Hadi, der er blevet sat til at overtage magten efter Yemens mangeårige præsident Ali Abdullah Saleh, der formelt trådte tilbage i sidste måned.
Orientering er taget til Yemen for at se på magtkampen i kølvandet på præsident Salehs afgang, på de unge demokratiforkæmpere der er kørt ud på et sidespor og på den officielle - og kunne man sige "professionelle opposition" - der har overtaget scenen og forvandlet det folkelige oprør til en kamp mellem forskellige fløje af eliten.