Økonomiske tænkere

Knaphedens lov har altid hersket. Der er et misforhold mellem, hvad folk gerne vil have, og hvad de kan få. Behovene er åbenbart umættelige, medens midlerne til at dække dem er begrænsede.

Hvordan kan man holde hus med ressourcerne, så samfundet kan få mest muligt ud af dem ? Det er det enkle spørgsmål, som den økonomiske teori altid har forsøgt at afdække.

Ordet økonomi kommer fra græsk og betyder slet og ret husholdning.

Antikkens filosoffer, middelalderens kirkefædre og alverdens statsmænd har nok beskæftiget sig med økonomiske emner, men det var først i oplysningstiden, at nationaløkonomisk tænkning slog igennem.

Én af pionererne var den franske læge Francois Quesnay, der tog afsæt i anatomien, når han skulle forklare samfundets økonomiske liv. Siden da har nationaløkonomisk teori udviklet sig til en selvstændig disciplin.

Bag den står en blandet flok af – næsten udelukkende – mænd. Drevet af nysgerrighed, harme, medynk eller fantasi kastede de sig over studiet af samspillet mellem borger og samfund. Nogle blev berømte og højt agtede, andre lagt for had. Nogle levede på livets solside, andre i fattige kår.

Seriens oprindelige, 16 afsnit blev sendt første gang på P1 i 1997.

Afsnit 17, om Joseph E. Stiglitz, blev sendt første gang i Orientering på P1, 3. august, 2012.

Send eller anbefal link

Facebook Google Messenger

Email Twitter Gmail

Tilrettelæggelse:

Ole Bruus og Jesper Jespersen

Hent som podcast

Hvis du vil abonnere på denne serie, har du tre muligheder:

iTunes

Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
ZENcast

Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
XML

Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

Francois Quesnay (1694-1774)

Livlægen fra det franske hof i Versailles, der mente, at samfundets økonomi fungerer på samme måde som det menneskelige legeme. Ophavsmand til vore dages kredsløbsmodeller og input-output-tabeller. Betragtede landbruget som hovedkilden til national rigdom.

Hør indslag

Adam Smith (1723-90)

Den skotske moralfilosof, der gik til angreb på datidens planøkonomi og lagde grunden til den økonomiske liberalisme. I stedet for de mange reguleringer bør borgerne have deres økonomiske frihed. Deres stræben efter egen gevinst vil være til gavn for alle.

Hør indslag

David Ricardo (1772-1823)

Den umådeligt velhavende engelske vekselerer og storgodsejer, der udformede liberalismens teori. Han forudså, at den økonomiske fremgang ville gå i stå, og at godsejerne ville få en ublu gevinst. Var af den grund fortaler for at fjerne den engelske korntold og andre hindringer for den frie handel.

Hør indslag

Thomas Robert Malthus (1766-1834)

Den engelske præst, der fik samtiden til at omtale nationaløkonomien som "den dystre videnskab". Befolkningen ville leve i stadig armod, fordi produktionen af fødevarer ikke kunne holde trit med væksten i folketallet. I sidste ende ville naturen svare igen med krige, epidemier og hungersnød.

Hør indslag

John Stuart Mill (1806-73)

Den engelske økonom, der kom det hårdt trængte kapitalistiske system til hjælp. Indvarslede en socialliberal velfærdsstat, hvor det offentlige omfordeler den nationale indkomst på en mere retfærdig måde. Var som filosof fortaler for individets ligestilling.

Hør indslag

Karl Marx (1818-83)

Den landflygtige tyske filosof og økonom, der slog sit navn fast med "Det kommunistiske manifest", der udkom i det europæiske revolutionsår 1848. Byggede videre på David Ricardos teori og nåede til den slutning, at kapitalismens indbyggede konflikter ville få samfundet til at bryde sammen.

Hør indslag

Alfred Marshall (1842-1924)

Den engelske matematiker, der blev den første professor i økonomi i Cambridge. Var den førende person i datidens videnskabelige gennembrud. Hans teori om, hvordan priser dannes på et marked ved samspil mellem udbud og efterspørgsel har i mere end hundrede år været pensum i al økonomisk undervisning.

Hør indslag

Léon Walras (1834-1910) og Vilfredo Pareto (1848-1923)

Franskmanden Léon Walras betragtede økonomi ud fra en naturvidenskabelig synsvinkel. Matematisk påviste han, at alle markeder kunne være i balance samtidig. Han blev efterfulgt som professor i Lausanne af italieneren Vilfredo Pareto, der også gjorde stærkt brug af matematik. Paretos abstrakte krav til optimal velfærd er fortsat en fast bestanddel af lærebøgerne.

Hør indslag

Joan Robinson (1903-83)

Den engelske økonom, der var en af pionererne inden for den moderne pristeori. Den hidtidige tanke om den fuldkomne konkurrence, der skabte harmoni på markedet, blev erstattet af modeller med agressiv konkurrence. Kampen om kunderne blev nu ført med indsats af reklamer og med udnyttelse af den magt, som udbyderne lå inde med.

Hør indslag

John Maynard Keynes (1883-1946) 1. del

Den engelske økonom, der slog sit navn fast, da han i en bog beskrev sejrsmagternes stupide hævntørst over for de slagne tyskere efter den første verdenskrig. Århundredets mest omdiskuterede økonom satte spørgsmålstegn ved den gængse opfattelse, at penge i sig selv er uinteressante.

Hør indslag

John Maynard Keynes (1883-1946) 2. del

Under den verdensøkonomiske krise udgav Keynes sit hovedværk, hvor han argumenterede for, at det er en opgave for det offentlige at sikre det økonomiske klima i samfundet. Han satte sit væsentlige præg på konferencen i Bretton Woods i 1944, hvor efterkrigstidens økonomiske spilleregler blev fastlagt.

Hør indslag

Knut Wicksell (1851-1926)

Svensk økonom, der allerede havde opstillet nogle af de pengeteoretiske modeller, som Keynes siden fik æren for. Blev først professor i en sen alder, da han havde lagt sig ud med det etablerede samfund på grund af sine rebelske synspunkter. Betragtes nu som banebrydende pengeteoretiker og som åndelig grundlægger af den såkaldte "Stockholmskole".

Hør indslag

Friedrich von Hayek (1899-1992) og Joseph Schumpeter (1883-1950)

Både Friedrich von Hayek og Joseph Schumpeter - begge østrigere - havde et særdeles kritisk syn på den politiske magt. Hayek advarede mod en snigende bureaukratisering og gik så vidt som til at anbefale, at udstedelse af penge blev privatiseret. Schumpeter havde en romantisk forestilling om de kapitalistiske industrifyrster, men frygtede for kapitalismens fremtid.

Hør indslag

Milton Friedman (1912-2006)

Amerikansk økonom, der går ind for borgernes uindskrænkede økonomiske frihed. Ophavsmand til "monetarismen", der tager afstand fra offentlige indgreb i samfundsøkonomien, da det vil hindre markedskræfterne i at sikre højst mulig velstand. Det udløste voldsomme protester, da Friedman fik tildelt Nobelprisen i 1976.

Hør indslag

Jan Tinbergen (1903-94)

Den hollandske økonom og humanist, der i 1969 som den første fik tildelt Nobelprisen i økonomi. Var pioner inden for økonometri, der søger at opstille kvantitative modeller af en samfunds-økonomi. Han havde et optimistisk syn på mulighederne for at styre den økonomiske udvikling og var dybt engageret i udviklingsproblemer i den tredje verden.

Hør indslag

Efterskrift om "de to gamle"

Blandt de økonomiske tænkere er der især to, som har sat sig dybe politiske spor, og som har lagt grunden til hver sin "isme": Adam Smith med sin liberalisme og Karl Marx, der blev ophavsmand til sin helt private "isme", marxismen. De bliver næsten altid stillet op som to modpoler. Men det er lige så forkert, som det er udbredt. Begge gjorde de oprør mod urimelige forhold i deres samtid. Begge lagde de vægt på den historiske udvikling. Begge så de faren ved det ensformige arbejde i industrien. Men ingen af dem gav anvisninger på, hvad der skulle komme i stedet for det samfund, som de kritiserede.

Hør indslag

Joseph E. Stiglitz (1943- )

Den amerikanske økonom Joseph Stiglitz har i meget af sin forskning undret sig over, hvorfor det markedsøkonomiske system, der omgiver os, ikke i praksis er så velfungerende, som det ifølge den dominerende neoklassiske teori angives at være. I 2001 fik han Nobelprisen for sin påvisning af, at de samfundsøkonomiske aktører har forskellig information til rådighed, når de handler, og at denne asymmetri får markedsøkonomien til at fejlfungere.

Læs mere

Hør indslag

Lyt til

P1 lige nu

Weekend

Ny strid om gamle knogler

9. feb. 2013 17:10

Britiske forskere har fundet de jordiske rester af Kong Richard den 3. og nu er der udbrudt en voldsom strid om retten til knoglerne.

Læs mere

Nyhedsbrev

Orienterings nyhedsbrev

Til- eller frameld dig et dagligt nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

Email

Sendetider

Mandag til fredag kl. 16:10

Genudsendes:
Mandag til fredag kl. 22:10 og 03:10 på digital radio.

Nye omveje til Det Hvide Hus

P1 Serier 21. jan. 2013 13:03

Barack Obama tages for anden gang i ed som USA's præsident. I den anledning kan du høre tre ny-redigerede udgaver af Jon Kaldans reportager fra USA.

Læs mere

Hør udsendelse (1:3)