Tema: Lokale fagforeninger imod Laval-udvalgets forslag
Lønmodtagernes hovedorganisationer LO og FTF bakker op bag det lovforslag, som det såkaldte Laval-udvalg er kommet frem til, der skal forsøge at sikre retten til at lave blokader og strejke mod virksomheder fra andre EU-lande, der oprerer i Danmark.
Det gør de, også selvom forslaget kun giver muligheder for at kræve mindsteløn, og ikke overenskomstmæssig løn, altså det samme i løn som danske kolleger får.
Men paraplyorganisationen Fagligt Ansvar, der repræsenterer omkring 50 faglige lokalafdelinger landet over, er stærkt kritiske over for lovforslaget, og de er dermed uenige med deres egne hovedorganisationer.
En kritik, der er blevet kraftigere, efter en professor i arbejdsret i Orientering i fredags sagde, at forslaget i praksis kan gøre strejkeretten mere skade end gavn. Medvirkende: Finn Sørensen fra paraplyorganisationen Fagligt Ansvars sekretariat.