Det libyske oprør
Den arabiske verden oplevede i 2011 de mest markante omvæltninger i nyere tid. Det begyndte med Jasminrevolutionen i Tunesien, hvorefter demonstrationer i Egypten førte til uroligheder som til sidst tvang den mangeårige diktator i landet, Hosni Mubarak til at gå af.
Det arabiske forår står for mange som et bevis på viljen til demokrati i den Arabiske verden, og den 15. februar 2011 havde urolighederne bredt sig til Libyen, hvor omkring 600 demonstranter samlede sig i havnebyen Bengazi i det østlige Libyen. Demonstrationerne fik hurtigt Borgerkrigslignende tilstande og landets diktator Muammar Gadaffi slog hårdt ned på oprørende.
Historien om hvordan et FN-mandat bl.a. har fået Danmark indblandet i konflikten er kendt, men det Libyske oprør har mange ansigter og en del af kimen til oprøret i Libyen blev lagt længe før det arabiske forår.
Orienterings redaktion har med mange års erfaring indenfor Nordafrika, Mellemøsten, Sikkerhedspolitik, FN og international politik, fulgt nøje med i udviklingen og bringer her et tema om Libyen, som kan skabe et mere nuanceret billede af konflikten. Temaet viser nogle af Libyens mange ansigter, fra oprørenes forskellighed, over til Gadaffi og de politiske fangere som blev ofre i diktaturet. Derudover bringer temaet en detaljeret analyse af en række udenrigspolitiske spørgsmål og udsigten til et fremtidig Libysk demokrati.