preload loader
Uran

© Scanpix

 

Hjørnet: Iran beriger uran

Netop som chefen for FNs atomorgan ventes til Iran for at søge at mægle i striden om landets atomprogram, har præstestyret meddelt, at det nu har foretaget berigning af uran i laboratorieskala.

En storm af vestlig fordømmelse af føget hen over det iranske præstestyre, siden det i går bekendtgjorde, at det for første gang havde gennemført berigning af uran.

Det var kun sket i laboratorieskala, da Iran foreløbig kun har under 200 uran-centrifuger, men ses af Vesten som et vigtigt skridt i retning af en iransk atombombe. Til forskel fra de vestlige lande siger Atom-Energi-Agenturet, at den iranske meddelelse var ventet.

Når der tales om et amerikansk angreb på Iran, er argumenterne imod et angreb velkendte. De består især i, at de iranske atom-anlæg er spredte og godt beskyttede og i, at Iran har masser af muligheder for at øve gengældelse. Især er de amerikanske soldater i nabolandet Irak et oplagt mål.

En amerikansk general mener endda, at iranerne kan indtage Basra, hvor britiske og danske styrker er stationeret, ved blot at indsætte 10 præster og en højttalervogn.

Der er dog også argumenter for en krig i hvert fald ud fra det syn, mange amerikanske beslutningstagere anlægger. Det siger den amerikanske militær-ekspert Sam Gardiner.

En allerede meget omtalt artikel af den amerikanske journalist Seymour Hersh afslører, hvor omfattende og fremskredne forberedelserne til et angreb på Iran allerede er. Selv brug af kernevåben udelukkes ikke. Men midt mellem sine mange afsløringer indeholder artiklen også en god portion tvetydighed.


Interview: Professor ved statskundskab på Århus Universitet, Mehdi Mozaffari og den amerikanske militæranalytiker, oberst Sam Gardiner, fra "National War College"

Kronologi over Irans atomprogram

Atombombe prøvesprængning

Valget af den ultrakonservative Mahmoud Ahmadinejad til ny præsident i 2005 markerede endnu et opgør med hidtidige reformtiltag og bragte påny Iran på kollissionskurs med USA og EU, især efter Iran genoptog sit omstridte atomberigelsesprogram.

Iran er i besiddelse af avancerede centrifuger, der er i stand til at udskille beriget uran. Beriget uran kan bruges både i atomkraftværker til at fremstille elektricitet og i atombomber.

Iran beskyldes af USA - og mistænkes af FN's atomenergi-agentur, IAEA - for at udvikle et atomprogram med mulighed for at konstruere et atomvåben. Iran afviserbeskyldningerneog insisterer på, at dets atomprogrammer alene sigter på at producere elektricitet.

Iran har ratificeret Ikke-spredningstraktaten (Non-Proliforation-Treaty, ofte kaldet NPT). Traktatens formål er at forhindre spredningen af atomvåben, og sikre at atomkraft kan udvikles på fredelig vis.

IAEA understreger, at Iran iflg. Ikke-spredningstraktaten har ret til at udvikle atomkraft, så længe det er med fredeligt formål.

1974:
Shahen indleder med fransk bistand et atomkraftprogram.

1979:
Den islamiske revolution indebærer, at programmet suspenderes.

1984:
Præstestyret genoptager atomprogrammet i hemmelighed, muligvis med henblik på at udvikle atomvåben.

2002:
Eksil-iranere informerer den amerikanske regering om to hemmelige atomanlæg i Iran. Iran erkender og tillader IAEA-inspektioner.

September 2003:
Skarp IAEA-resolution med kritik af det fortsatte atomprogram.

Oktober 2003:
Iran lover Frankrig, Storbritannien og Tyskland at samarbejde fuldt ud med IAEA og suspendere al forarbejdning og berigelse af uran.

Juli 2004:
Det afsløres, at Iran påny bygger centrifuger til berigelse af uran.

September 2004:
Iran indleder eksperimenter med en grundlæggende proces for uranberigelse. IAEA vedtager kritisk resolution.

Marts 2005:
I et brev til EU-formandskabet, meddeler Tyskland, Frankrig og Storbritannien, at de vil tilslutte sig USAs længe nærede ønske om tage sagen op i FNs Sikkerhedsråd. Beslutningen begrundes med at forhandlingerne med Iran om landets omstridte atom-program ikke skrider frem så hurtigt som ønskeligt.

3. august 2005:
Irans nye præsident bliver indsat. Indsættelsen falder sammen med voksende spændinger mellem Vesten og Iran over præstestyrets atomprogrammer.

10. august 2005:
Den Internationale Atomenergikommission aflyser et møde om atomprgorammet efter de iranske myndigheder meddeler, at de segl, som IAEA har placeret på en uranberigelsesfabrik i den iranske by Isfahan, vil blive fjernet.

1. oktober 2005:
Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, truer med at blokere for olien, hvis FN's Sikkerhedsråd indfører sanktioner på mistanken om, at landet er i færd med at fremstille atomvåben.

25. oktober 2005:
Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad udtaler, at staten Israel "skal fjernes fra verdenskortet". Det optrapper bekymringen i det internationale samfund over Irans atomprogram.

18. november 2005:
Iran bekræfter, at landet har genoptaget processen med at omdanne uran så det kan bruges i civile atomkraftværker - og i atombomber.

24. november 2005:
EU-lande beslutter ikke at indbringe Iran og dets atomprogram for FN's Sikkerhedsråd i denne omgang, og USA støtter beslutningen, men kommer samtidig med en advarsel.

25. november 2005:
En fortrolig rapport viser, at Iran i løbet af meget kort tid indleder berigelse af uran, hvilket kan være et skridt på vejen mod produktion af atomvåben.

2. januar 2006:
Iran afviser et russisk kompromisforslag om, at Iran skulle producere beriget uran på russisk territorium. Iran vil kun overveje en aftale med Rusland, hvis aftalen anerkender Den Islamiske Republiks ret til at producere beriget uran på iransk territorium.

10. januar 2006:
Iranfjerner yderligere forseglinger fra deres atomare anlæg.

24. januar 2006:
Iran vil øjeblikkelig sætte fuld kraft på at fremstille beriget uran, hvis FN's internationale atomenergiagentur IAEA på sit møde 2. februar beslutter at indklage Iran for FN's sikkerhedsråd.

31. januar 2006:
De fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd er blevet enig om at indbringe Iran for rådet, fordi de mener, Iran forsøger at fremstille atomvåben.

13. februar 2006:
På trods af at Iran er blevet indbragt for FN's Sikkerhedsråd, agter landet at oparbejde beriget uran i marts. En regeringstalsmand, Gholam Hussein Elham, siger, at Iran ikke har i sinde at vente på det næste møde i Det Internationale Atomenergi Agentur 6. marts, før berigelsen af uran indledes.

18. Marts 2006:
De permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd er tæt på at være enige i forhandlingerne om en reaktion på Irans atomprogram, siger diplomater. I forslaget tilskyndes Iran til at stoppe berigelsen af uran inden 14 dage.

25. Marts 2006:
Diplomater, der har fortrolige oplysninger om Irans atomprogram, siger, at vigtige forsøg går i gang de kommende dage og uger. Ifølge avisen er Iran lige ved at fylde urangas i centrifuger.

30. Marts 2006:
FN's Sikkerhedsråd har besluttet at give Iran en formel advarsel: Landet skal stoppe sit atomprogram og berigelsen af uran inden 30 dage. Iran nægter at bukke under for pres og trusler.

10. april 2006:
Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, nægter at rykke sig "en tøddel" i sagen om landets omstridte atomprogram.
- Vores fjender ved, at de ikke en gang er i stand til at skade vores nation ganske lidt, og de kan ikke skabe den mindste forhindring på den glorværdige og fremadskridende vej, sagde Ahmadinejad i en tale på iransk tv.

Samtidig havde USA's præsident, George W. Bush, mandag travlt med at afvise rygter om, at det amerikanske militær er i gang med at forberede et angreb på iranske atomanlæg.

16. april 2006:
The Sunday Times offentliggør iranske planer om, at angribe Vesten med selvmordsbomber, hvis USA angriber Iran. Angiveligt skulle Iran have fundet 40.000 frivillige selvmordsbombemænd. Samme dag offentliggør styret, at de vil støtte den nye palæstinensiske Hamas-regering økonomisk.

21. april 2006
IAEA's direktør for sikkerhed rejser ikke til Iran. Det er tegn på, at Iran fortsætter med at berige uran. Sikkerhedsrådet kræver, at Iran holder op med det inden 28. april.

26. april 2006
Irans øverste ayatollah sagde i dag, at Iran vil skade amerikanske interesser, hvis USA angriber Iran.

8. maj 2006
Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad har skrevet et brev til USA's præsident George Bush med forslag til "nye løsninger" på deres forskellige syn på Irans atomprogram. Det er det første brev fra en iransk leder til en amerikansk præsident i 27 år, siger en talsmand for den iranske regering, Gholam-Hossein Elham.

6. juni 2006
Storbritannien, Frankrig, Tyskland, USA, Rusland og Kina tilbyder via EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, Iran flere goder, mod at Iran udskyder sit atomberigelsesprogram.

8. juni 2006
Irans præsident afviste at forhandle om sit atomvåbenprogram. Svaret kom ovenpå det udspil, som EU, USA, Rusland og Kina fremsatte 6. juni 2006.

12. juni 2006
Iran vil ikke frasige sig retten til at berige uran. Iran afviste dermed et hovedkrav i pakken fra seks stormagter i atomstriden.

30. juni 2006
Gruppen af G8-lande erklærede, at de ønsker et "klart og indholdsrigt" svar fra Iran i næste uge på stormagternes udspil til Teheran i striden om landets atomprogram.

5. juli 2006
EU-talsmænd kritiserede iransk "langsommelighed", da den iranske chefforhandler i atomspørgsmål, Ali Larijani, i sidste øjeblik udskød et besøg i Bruxelles.

11. juli 2006
EU's diplomati fik ikke det ønskede svar fra Iran om landets atomprogram forud for et topmøde mellem stormagterne i G8-gruppen. Iran står tilsyneladende fast på selv at producere den slags uran, der kan bruges i atomvåben.

12. juli 2006
De fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og Tyskland blev på et møde enige om at give Iran en sidste chance for at opgive berigelse af uran.

14. juli 2006
FN's Sikkerhedsråd offentliggjordeindholdet af den pakke, som verdens stormagter har tilbudt Iran, hvis landet til gengæld stopper udviklingen af sit omstridte atomprogram.

20. juli 2006
Iran vil fortsætte arbejdet med landets omstridte atomprogram. Det meddelte præstestyret i en tv-tale torsdag, der samtidig sendte en advarsel til FN.

26. juli 2006
Ambassadørerne fra de seks stormagter sagde, at landene nu er "meget tæt" på at nå til enighed om et resolutionsudkast over for Iran.

31. juli 2006
FN's Sikkerhedsråd vedtog en resolution, der kræver, at Iran indstiller sit atomprogram den 31. august. I modsat fald risikerer Iran økonomiske sanktioner. Sikkerhedsrådet vedtog resolutionen med stemmerne 14-1, hvor kun Qatar var imod.

1. august 2006
I Iran blev FN's resolution om landets omstridte atomprogram mødt med vrede. Iran advarede om, at truslen om økonomiske sanktioner blot vil forværre striden.

6. august 2006
Iran vil udvide sit atomprogram, når landet "føler behov for det". Det sagde landets chefatomforhandler, Ali Larijani. Dermed afviste handenFN-resolution, som den 31. juli pålagde iranerne at standse berigelsen af uran. Samtidig truede Iran med olievåbnet, hvis FN's Sikkerhedsråd gør alvor af sanktioner mod landet på grund af dets atomvåbenprogram.

  • Ikke-spredningstraktaten (Non-Proliforation-Treaty, ofte kaldet NPT).
  • Traktaten blev underskrevet i 1968, og trådte i kraft i 1970. Traktatens formål er at forhindre spredningen af atomvåben, og sikre at atomkraft kan udvikles på fredelig vis.
  • Traktaten omfattede fra starten supermagterne USA og USSR, samt Storbrittanien.
  • I 1992 sluttede de sidste to atom-magter Kina og Frankrig sig til aftalen.
  • Udover de fem atommagter der anerkendes i traktaten menes også Israel, Indien og Pakistan at have atomvåben. Disse lande har ikke ratificeret aftalen.
  • Omkring 190 ikke-atombesiddende stater har derudover ratificeret aftalen, heriblandt Iran. Stater der ratificerer aftalen, må ikke udvikle eller anskaffe atom-våben.

 

 

Send eller anbefal link

Af

Jørgen Dragsdahl

Af

Lars Møller-Rasmussen

 
 

Lyt til

Weekend

Ny præsident trækker Finland i mere international retning

4. feb. 2012 17:10

Der bliver næppe spænding ved morgendagens finske præsidentvalg. Den borgerlige kandidat, Sauli Niinistö fører tårnhøjt i meningsmålingerne over sin grønne modkandidat.

 

Nyhedsbrev

Orienterings nyhedsbrev

Til- eller frameld dig et dagligt nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

 

Sendetider

Mandag til fredag kl. 16:10

Genudsendes:
Mandag til fredag kl. 22:10 og 03:10 på digital radio.

 

Hæder

Orientering Weekend med Jon Kaldan vandt årets Prix Radio, som bedste danske aktualitets- og nyhedsprogram.

 

Orientering vandt årets Prix Radio som årets drivetime program. Begrundelsen lød blandt andet at - Du bliver informeret og orienteret i verdensklasse. Får ny viden, andre synsvinkler og journalistik med hukommelse.

 

Kirsten Larsen får Nairobiprisen

Kirsten Larsen får blandt andet prisen for at formidle historier om store institutioner som FN, EU og Verdensbanken både levende og medrivende.

 

Astrid Fischer modtager ny journalistpris

Orienterings sundheds- og integrationsmedarbejder Astrid Fischer modtager som den første Advokatrådets nye journalistpris.

 

Orientering søndag

Orientering Søndag er ophørt fra maj 2011. Lyt til de 50 seneste programmer i arkivet her.

 

Download

De 2 hele timer stilles til rådighed her på sitet som mp3 og de enkelte indslag som Windows Media filer ca. kl 20.00.

 

Download

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Orientering > Indslag

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.