Særegen sportsgren opbygger katalansk identitet
24. oktober 2006 kl. 17:10
på
P1
Dagens forside på den katalanske avis, El Punt, handler om hjelm. Ikke cykelhjelme som i Danmark, men om hjelme til de sportsudøvere, der dyrker en helt særegen, katalansk sport - tårne af mennesker.
Størstedelen af de syv millioner katalanere er modstandere af tyrefægtning og sværger til deres egen tradition: Castells, som er en blanding mellem folklore og sport, hvor mænd, kvinder og børn kravler op på skuldrene af hinanden og danner de så typisk katalanske mennesketårne.
Mennesketårnene er utroligt populære og er samtidig et symbol på den katalanske identitet og særegenhed. På de store castells-dage bliver optrædenerne sendt direkte i fjernsynet og aviserne rydder flere sider dagen efter for at anmelde de enkelte grupper og deres præstationer, på samme måde som de gør efter en stor fodboldkamp.