Fastfood-diæt med overraskende virkning
01. februar 2007 kl. 17:10
på
P1
I dokumentarfilmen "Supersize me" lagde instruktøren Morgan Spurlock selv krop til det eksperiment, han filmede: Gennem en hel måned måtte han kun spise på McDonald's og helst store portioner.
Filmen viser, hvordan han i løbet af den måned tager 11 kilo på og får problemer med sit helbred. Blandt dem, der så filmen, var en svensk forsker, og han blev inspireret.
Medvirkende: Fredrik Nyström, docent ved Hälsouniversitetet i Linköping (Det medicinske fakultet ved Linköpings universitet) og læge ved Universitetshospitalet.
Fakta om fedme
- 30-40 procent af den voksne befolkning er i dag overvægtige og forekomsten er stigende.
- Det svarer til 1,3 millioner danskere.
- 10-13 procent af danskerne er svært overvægtige, hvilket svarer til ca. 400.000 personer.
- Siden 1987 er der blevet 75 procent flere overvægtige - især i de yngste aldersgrupper.
- WHO skønner, at 60-70 procent af alle europæere vil være overvægtige i 2030.