preload loader
FN's sikkerhedsråd

FN's sikkerhedsråd

Foto: Jason Szenes © Scanpix

 

Klimaforandringer i FN's Sikkerhedsråd

13. april 2007 kl. 17:10 på P1 13. apr. 2007 19.30

Der er bestemt ikke udelt begejstring blandt deltagerne, når FN's Sikkerhedsråd i næste uge diskuterer klimaforandringer. Det er Storbritannien der har fået presset og lokket de andre 14 medlemmer til at sætte emnet på dagsordenen. Og som til gengæld har lovet, at der ikke kommer noget ud af mødet. 

USA var fodslæbende, Kina og Rusland modstræbende og flere mindre lande bestemt ikke interesserede. Men Storbritannien har fået sin vilje. På tirsdag diskuterer FN's Sikkerhedsråd klimaforandringer. Dermed har de 15 rådsmedlemmer i princippet anerkendt klimaforandringer som et spørgsmål, der vedrører international fred og sikkerhed. Også selv om briterne har måttet love, at der ikke kommer noget ud af mødet.

FN anderkender nu, at de forandringer der er ved at ske som følge af global opvarmning kan påvirke sikkerheden i verden.

Et eksempel er livet omkring verdens store floder, som Ganges og Bramaputra, der flyder gennem flere lande og er livsnerve for mange millioner mennesker. Hvis sneen på Himalaya forsvinder vil floderne i perioder tørre ud - og forestil dig så hvor mange problemer det kan føre til, hvor mange spændinger det kan udløse. Eller hvad det betyder for internationalt samarbejde, når de fattige lande bliver trætte af at skulle betale en stadigt større regning for et problem, de ikke har været med til at skabe.

Chefen for FN's Miljøorganisation Achim Steiner, der var i København i dag til et internationalt møde om forvaltningen af verdens vand, mener ikke der er nogen større risiko for at Sikkerhedsrådet trækker klimadebatten af sporet, ved at blæse de sikkerhedspolitiske dimensioner op. Det må selvfølgelig ikke trække opmærksomheden væk fra diskussionen om miljø og bæredygtighed og fra de økonomiske følger.

Der er altid en risiko ved at erklære noget for at være et spørgsmål om sikkerhed. Så kan for eksempel pludselig være andre dagsordener, der driver sagen. Men Sikkerhedsrådet er det internationale organ, hvor man diskuterer sikkerhedsspørgsmål  i fællesskab. Og set i det lys tror jeg det kan have en stærk symbolsk - og måske endda på lang sigt praktisk betydning. Det er meget usædvanligt at det sker. Og jeg tror det i sidste ende afspejler den alvor som mange i det internationale samfund nu tillægger det, som FN's klimapanel har lagt frem. Sagde altså chefen for FN's Miljøorganisation, UNEP, Achim Steiner.

 

Send eller anbefal link

Af

Kirsten Larsen

 
 

Lyt til

Weekend

Ny præsident trækker Finland i mere international retning

4. feb. 2012 17:10

Der bliver næppe spænding ved morgendagens finske præsidentvalg. Den borgerlige kandidat, Sauli Niinistö fører tårnhøjt i meningsmålingerne over sin grønne modkandidat.

 

Nyhedsbrev

Orienterings nyhedsbrev

Til- eller frameld dig et dagligt nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

 

Sendetider

Mandag til fredag kl. 16:10

Genudsendes:
Mandag til fredag kl. 22:10 og 03:10 på digital radio.

 

Hæder

Orientering Weekend med Jon Kaldan vandt årets Prix Radio, som bedste danske aktualitets- og nyhedsprogram.

 

Orientering vandt årets Prix Radio som årets drivetime program. Begrundelsen lød blandt andet at - Du bliver informeret og orienteret i verdensklasse. Får ny viden, andre synsvinkler og journalistik med hukommelse.

 

Kirsten Larsen får Nairobiprisen

Kirsten Larsen får blandt andet prisen for at formidle historier om store institutioner som FN, EU og Verdensbanken både levende og medrivende.

 

Astrid Fischer modtager ny journalistpris

Orienterings sundheds- og integrationsmedarbejder Astrid Fischer modtager som den første Advokatrådets nye journalistpris.

 

Orientering søndag

Orientering Søndag er ophørt fra maj 2011. Lyt til de 50 seneste programmer i arkivet her.

 

Download

De 2 hele timer stilles til rådighed her på sitet som mp3 og de enkelte indslag som Windows Media filer ca. kl 20.00.

 

Download

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Orientering > Indslag

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.