preload loader
John Kerry

John Kerry har netop udgivet bogen, This Moment on Earth: Today’s New Environmentalists and Their Vision for the Future.

© APTN

 

Tidligere præsidentkandidater kæmper for miljøet

24. april 2007 kl. 17:10 på P1

Det ligner et mønster. Først kom den tidligere demokratiske præsidentkandidat, Al Gore, med sin sønderlemmende kritik af den globale opvarmning, og nu følger endnu en tidligere demokratisk præsidentkandidat i hans fodspor.

Det er John Kerry, der nyligt har udgivet en miljø-bog, som opfordrer almindelige amerikanere til at slutte sig sammen og gøre noget mod forureningen i nærområdet.

Efter en række tørre år hvor Bush-administrationen ikke har vist den store interesse for det globale klima, er miljøet atter kommet på dagsordenen.

Tidligere vicepræsident, Al Gore, var den første, der satte fokus på den globale opvarmning. Siden har demokraternes sejr ved midtvejsvalget i november sidste år tvunget republikanerne til i det mindste at tage stilling til klodens tilstand.

Sidste skud på stammen er den tidligere præsidentkandidat, John Kerry, der netop har udgivet bogen, This Moment on Earth: Today’s New Environmentalists and Their Vision for the Future.

Bogen beskriver kampen for miljøet fra den almindelige amerikaners synspunkt.

Orientering har været til møde med John Kerry, og har besøgt Houston, hvor lokale borgere  kæmper en hård og indtil videre forgæves kamp mod lokalpolitikere og voldsom kemikalieforurening i nærområdet.

John Kerry fortæller bl.a. at han har arbejdet for en renere verden i snart 30 år - lidt kortere tid end Al Gore. Han er stolt af, at to store miljøorganisationer har udnævnt ham til såkaldt Environmental Hero for sin indsats for miljøet i det Amerikanske Senat.

Hvis to tidligere præsidentkandidaters interesse for miljøet kan ses som et tegn på nye politiske vinde, er det måske snart Juan Parras i Houston og alle de andre almindelige amerikanere, der kæmper en anonym kamp for et renere miljø, der vil høste bifaldet.

 

Send eller anbefal link

Af

Lasse Engelbrecht Jensen

 
 

Lyt til

Weekend

Ny præsident trækker Finland i mere international retning

4. feb. 2012 17:10

Der bliver næppe spænding ved morgendagens finske præsidentvalg. Den borgerlige kandidat, Sauli Niinistö fører tårnhøjt i meningsmålingerne over sin grønne modkandidat.

 

Nyhedsbrev

Orienterings nyhedsbrev

Til- eller frameld dig et dagligt nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

 

Sendetider

Mandag til fredag kl. 16:10

Genudsendes:
Mandag til fredag kl. 22:10 og 03:10 på digital radio.

 

Hæder

Orientering Weekend med Jon Kaldan vandt årets Prix Radio, som bedste danske aktualitets- og nyhedsprogram.

 

Orientering vandt årets Prix Radio som årets drivetime program. Begrundelsen lød blandt andet at - Du bliver informeret og orienteret i verdensklasse. Får ny viden, andre synsvinkler og journalistik med hukommelse.

 

Kirsten Larsen får Nairobiprisen

Kirsten Larsen får blandt andet prisen for at formidle historier om store institutioner som FN, EU og Verdensbanken både levende og medrivende.

 

Astrid Fischer modtager ny journalistpris

Orienterings sundheds- og integrationsmedarbejder Astrid Fischer modtager som den første Advokatrådets nye journalistpris.

 

Orientering søndag

Orientering Søndag er ophørt fra maj 2011. Lyt til de 50 seneste programmer i arkivet her.

 

Download

De 2 hele timer stilles til rådighed her på sitet som mp3 og de enkelte indslag som Windows Media filer ca. kl 20.00.

 

Download

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Orientering > Indslag

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.