Børns adgang til familiesammenføring uklar
28. juni 2007 kl. 17:10
på
P1
Integrationsminister Rikke Hvilshøj (v) erkendte i går, at lovgivningen om familiesammenføringer af børn er blevet administreret for stramt.
Indrømmelsen kommer efter at vi her i Orientering i de seneste uger har fortalt om børn, der har fået afslag på at bo hos deres far eller mor her i landet, med henvisning til at de ikke ser ud til at kunne integreres.
Bestemmelsen om at børnene skal have vurderet deres udsigt til integration blev indført ved en lovændring for tre år siden, og den gælder for alle udenlandske børn, der søger familiesammenføring med en far eller mor, der har boet i Danmark i mere end to år.
Formålet med lovændringen var at bekæmpe genopdragelsesrejser og forhindre forældre i bevidst at lade deres børn vokse op i en fremmed kultur før de henter dem til Danmark, men advokater har kritiseret den for at ramme langt flere end den var tiltænkt.
Og bestemmelsen har ramt skævt, lød indrømmelsen fra Rikke Hvilshøj i går.
Praksis skal altså nu ændres. Men det stadig ikke muligt at få at vide hvad der er gældende praksis, til trods for at ministeren ofte bryster sig af stor åbenhed.
Familiesammenføring

Udlændinge, som har familie i Danmark, har mulighed for at få opholdstilladelse her i landet efter reglerne om familiesammenføring i den danske udlændingelov. Opholdstilladelse kan, når visse betingelser er opfyldt, gives til:
Krav til ægtefællerne
Begge ægtefæller eller registrerede partnere skal være over 24 år.
Ægtefællerne eller de registrerede partnere skal bo sammen på den samme adresse i Danmark, når der er givet opholdstilladelse.
Ægtefællernes eller de registrerede partneres samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land; det såkaldte tilknytningskrav.
Hvis den danske statsborger har boet i Danmark i mindst 28 sammenhængende år, bortfalder kravet dog.
Læs mere om de forskellige krav i:
Fakta om familiesammenføringer
- Den person, der bor i Danmark, skal dokumentere at tjene nok til at forsørge sin udenlandske ægte-fælle eller registrerede partner; det såkaldte forsørgelseskrav.
- Den person, der bor i Danmark, skal stille økonomisk sikkerhed for 53.096 kr. til dækning af eventuelle, fremtidige offentlige udgifter til hjælp til ægtefællen/partneren.
- Den person, der bor i Danmark, må ikke have fået offentlig hjælp efter integrationsloven eller efter lov om aktiv socialpolitik i en periode på ét år, inden ansøgningen blev indgivet, og frem til en eventuel tilladelse.
- Den person, der bor i Danmark, må ikke i en periode på 10 år inden afgørelsen være dømt for vold mv. mod en tidligere ægtefælle eller samlever.