Canadas bløderskandale
03. oktober 2007 kl. 17:10
på
P1
En canadisk dommer har pure frikendt ledende embedsmænd fra blodbanker, Health Canada og den amerikanske medicinalvirksomhed Armour i den første af flere sager, der skal forsøge at placere et ansvar for at op mod 3.000 canadiere i 1980'erne blev smittet med HIV/AIDS, fordi man var for længe om at sikre blodforsyningen og blødernes medicin.
Den canadiske blødersag har mange lighedstræk med såvel den danske som de andre europæiske, amerikanske og japanske blødersager, hvor stort set de samme fejl bliver gentaget fra land til land. Samtidig med at man må undres over at sagerne opstår. Blod og blodprodukter er gennemreguleret af lovgivning og i beslutningerne på området indgår læger og farmaceuter, der - i hvert fald i teorien - burde være i stand til at overskue de medicinske konsekvenser af de afgørelser, der træffes