Efter kritik af registerrod: Det bliver snart bedre
03. december 2007 kl. 17:10
på
P1
Løfter om bod og bedring er en velprøvet opskrift på at tage brodden af kritik.
Den er både Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen tyet til efter statsrevisorerne med afsæt i en beretning fra Rigsrevisionen har fundet det offentliges håndtering af flere sundhedsregistre yderst kritisabel.
Det skulle blive så godt, da det offentlige for snart 11 år siden overtog Cancerregisteret. Flere registre skulle samles i Sundhedsstyrelsen så driften kunne blive effektiviseret, datakvaliteten højnet og sundhedsregistrene moderniseret.
Sådan er det ikke gået, og det fået statsrevisorerne til at rette skytset mod Sundhedsstyrelsen. Men der er faktisk mere i kritikken.
Oppositionen har kaldt sundhedsminister Jacob Axel Nielsen i samråd i Folketingets Sundhedsudvalg. Selv om de forhold, som Statsrevisorene og Rigsrevisionen kritiserer, er sket før hans tid, er de parlamentariske spilleregler sådan, at det er den minister, der sidder i stolen, som skal forklare sig.
Sundhedsstyrelsen har taget kritikken på sig og har samtidig fremlagt en plan, der skal sikre at Cancerregisteret fungerer i oktober 2008.
Statsrevisorernes sendte Rigsrevisionens beretning til folketinget med følgende bemærkning:
Formålet med Cancerregisteret er at indsamle og bearbejde data vedrørende nye kræfttilfælde.
Registeret blev oprindeligt oprettet af Kræftens Bekæmpelse til forskningsformål og indeholder en unik viden, som ikke er tilgængelig andre steder. Registeret leverer tillige statistik og andre data vedrørende kræftsygdomme, bl.a. til brug for planlægning i sundhedsvæsenet.
Sundhedsstyrelsen overtog driften af Cancerregisteret fra Kræftens Bekæmpelse den 1. januar 1997 med henblik på at effektivisere driften, højne datakvaliteten og modernisere registeret.
Statsrevisorerne finder det yderst kritisabelt, at formålet med overtagelsen af Cancerregisteret endnu ikke er opnået til trods for, at det snart er 11 år siden, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet overtog ansvaret.
Den manglende ajourføring af Cancerregisteret har medført, at værdifuld viden om kræftsygdomme har manglet. På baggrund af disse års fokus på at forbedre kræftbehandlingen finder Statsrevisorerne det kritisabelt:
- at Cancerregisteret ikke siden overtagelsen har været ført ajour
- at den seneste endelige opgørelse af registeret vedrører årgang 2003
- at Dødsårsagsregisteret, som Cancerregisteret samkøres med, i 2005 kun var ajourført til og med årgang 2001
- at manglerne efter Rigsrevisionens vurdering vanskeliggør arbejdet med forskning i kræftsygdomme
- at manglerne efter Rigsrevisionens vurdering har svækket grundlaget for evaluering af Kræftplan I og II
- at ministeriets tilsyn og opfølgning ikke har været systematisk og kontinuerligt
- at moderniseringen af Cancerregisteret ikke er tilendebragt.
Moderniseringsprojektet har siden 2004 medført en enklere og mere sikker elektronisk indberetning fra sygehusene, hvilket har reduceret omfanget af arbejdsopgaver på både sygehuse og i Sundhedsstyrelsen, men det er ikke tilfredsstillende, at systemet, der skal behandle de elektroniske indberetninger, ikke er færdigudviklet.