Finanskrisen rammer amerikanske husejere
28. januar 2008 kl. 17:10
på
P1
Det sker mindst en gang hvert årti. Den amerikanske finanssektor bliver lidt for ivrig med et eller andet, og så bringer den kurserne på Wall Street og resten af verdens børser i frit fald. Typisk reagerer politikere og den amerikanske centralbank med økonomiske indgreb, og så rider man stormen af.
Men den slags begivenheder har alvorlige konsekvenser for mange mennesker. USA er ramt af en bølge af tvangsauktioner og amerikanerne frygter det værste.
Orientering har mødt nogle af dem, der kæmper for at beholde hus og hjem, og økonomen, der mener, at markedet skal have tid til at straffe de skyldige i hele miseren.