Sagen eller budbringeren
18. marts 2008 kl. 17:10
på
P1
To sager fra de seneste dage.
I den ene har velfærdsminister Karen Jespersen bedt Ankestyrelsen undersøge om SFs socialordfører Özlem Cekic har gjort sig skyldig i pligtforsømmelse inden hun blev valgt ind i Folketinget.
I den anden har Hørsholms borgmester Uffe Thorndahl meldt sig ud af det konservative folkeparti efter at have beskyldt finansminister Lars Løkke Rasmussen for misbrug af skatteborgernes penge, mens han var amtsborgmester i Frederiksborg Amt. To sager, der ikke har noget med hinanden at gøre.
Eller har de?
Uffe Thorndahl meddelte i går, at han forlader det konservative folkeparti, men bliver siddende som borgmester perioden ud, det vil sige til udgangen af 2009.
Han siger at partiledelsen gav ham et valg, og han valgte sin ytringsfrihed.