Ny jødisk lobby i USA
16. april 2008 kl. 17:10
på
P1
USA har fået en ny politisk pressionsgruppe, der præsenterer sig som et alternativ til den eksisterende Israel-lobby.
Den nye organisation er grundlagt af jøder, der mener, at den traditionelle Israel-lobby helt har opgivet at søge efter fred i Mellemøsten og i stedet har allieret sig med højrekræfter, neo-konservative og yderliggående evangeliske kristne.
Alligevel er det måske ikke helt rigtigt, når nogle anbringer den nye lobby-gruppe til venstre for centrum, selv om dens talsmænd har bånd til USAs Demokratiske Parti.
Den Mellemøst-politik, gruppen taler for, har nemlig stærke ligheder med den, en del fremtrædende Republikanere står som eksponenter for.