Mexicansk-amerikansk hegn mod smugling
05. maj 2008 kl. 17:10
på
P1
For godt halvandet år siden underskrev George W. Bush en aftale om at bygge et hegn eller mur på grænsen mellem USA og Mexico. Hensigten var at det skulle dæmme op for narkosmugling, illegale indvandrere og terrorister.
I dag står en del af hegnet færdigt, særligt i øde og afsides områder, mens det i tættere befolkede byområder lader vente på sig.
Det skyldes i særlig grad voksende modstand fra de amerikanere, der skal bo side om side med den nye afspærring. De er bange for de miljømæssige, økonomiske og menneskelige konsekvenser.
Medvirkende: Joe Hein, ranch-ejer og Raul Salinas, borgmester i Laredo